Skinnerne er så fulde af fejl på strækningen mellem Aalborg og Frederikshavn, at BaneDanmark nu sætter farten ned fra 120 kilometer i timen til 80, skriver Nordjyske medier.
En målevogn har kørt strækningen igennem og fundet masser af små forhøjninger på skinnerne. Tog skal normalt sætte farten ned omkring de små forhøjninger, men der er så mange af dem mellem Ålborg og Frederikshavn, at det er lettest at holde den lave fart hele vejen. Det resulterer i forsinkelser, vurderer DSB?s kommunikationsmedarbejder Martin Sun Larsen.
DSB har endnu ikke et overblik over, hvor lang tid togene skal køre med nedsat fart, men regner med, at vide det i starten af næste uge.