Når krisen kradser og ledigheden ryger til tops, så forfalder flere til lette løsninger. De erfarer de i disse tider i detailhandlen.
Butikstyve har fået lidt for lange fingre. De danske butikker får simpelthen stjålet flere varer end for få år siden.
I årets første seks måneder har politiet modtaget 14 procent flere anmeldelser i forhold til samme periode i 2007.
Og det er altså især finanskrisen, der er skyld i udviklingen. Den har nemlig fået flere økonomisk trængte danskere til at stjæle, påpeger underdirektør Claus Bøgelund Nielsen fra de Samvirkende Købmand.
Det især er de 36-40-årige, der bliver fristet til at tage varer med ud af butikkerne uden at betale, viser opgørelser fra politiet.
Hos Coop Danmark, som har butikker som Fakta og SuperBrugsen, genkender man tendensen, men siger samtidig, at problemet med velorganiserede tyvebander fra Østlandene er et langt mere alvorligt.
"Det er de organiserede tyverier, vi er særligt generet af. Det er de tyverier, hvor intet er overladt til tilfældigheder. De er særdeles velforberedte," siger Flemming Kvorning, der er risk manager i Coop.