Dansk Folkepartis Jesper Langballe opfordrer nu statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) til at iværksætte en uvildig undersøgelse af Frank Aaens (EL) rolle i forbindelse med filmen ’Den Hemmelige Krig’.
Langballe mistænker Frank Aaen for at have delagtiggjort filmens instruktør, Christoffer Guldbrandsen, i fortrolige oplysninger fra møder i Udenrigspolitisk Nævn.
Mistanken blev fremført under en debat i folketingssalen onsdag, da statsministeren besvarede spørgsmål om hans kritik af Danmarks Radio i forbindelse med filmen.
Statsministeren har dog ingen planer om at indlede en undersøgelse af Frank Aaen, men han svarede Jesper Langballe:
»Men det er selvfølgelig en dybt alvorlig sag, hvis det er tilfældet.«