Senest i 2016 står 400 slagterimedarbejdere i Faaborg uden arbejde. Og nu kan de godt skyde en hvid pil efter den efteruddannelse, som de fik lovet som et plaster på såret.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
Kurserne er nemlig blevet aflyst helt frem til sommerferien på grund af pengemangel hos slagterimedarbejdernes arbejdsgiver, Danish Crown. Det drejer sig blandt andet om kurser i svejsning, lastbilkørekort, samt forberedelse på arbejde på boreplatforme.
De sidste aftaler om kurserne faldt på plads så sent som i sidste uge. Derfor er man blandt slagteriets tillidsfolk overrasket over meldingen fra slagteriet.
- Det er noget møg. Vi fik at vide, at der var rigeligt med penge, siger tillidsrepræsentant for slagteriarbejderne, Jimmy Andersen, til Fyens Stiftstidende.
Slagteriet oplyser til avisen, at den voldsomme interesse for kurserne har gjort, at pengene ganske enkelt er blevet brugt op. De fyrede medarbejdere kan søge efteruddannelse igen til august.
Kilde: Fyens Stiftstidende
Newspaq
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.