Først fuppede han både små og store virksomheder til at investere i ubrugelige annoncer.
Nu må 33-årige Lasse Schou tilbringe de næste to år og seks måneder i Hotel Gitterly, efter Østre Landsret i dag stadfæstede en dom fra Københavns Byret sidste år.
Lasse Schou, som er manden bag Dansk Tele Support og IT Support Danmark, blev anmeldt til politiet for bedrageri tilbage i år 2003. Gennem flere år havde han fuppet tusindvis af virksomheder for op mod 5,5 millioner kroner.
For flere af virksomhederne har Lasse Schous fupannoncer først til økonomisk ruin og personlige tragedier for ofrene, fortæller Håndværksrådet, som i sin tid anmeldte annoncehajen til politiet på vegne af flere af virksomhederne.
- Den forbrydelse, Lasse Schou og hans hær af sælgere har begået, er alvorlig og det er glædeligt, at Østre Landsret også har takseret det som sådan, udtaler seniorjurist Jeppe Rosenmejer fra Håndværksrådet.