Hvad der ikke lykkedes for anklagemyndigheden i byretten sidste sommer, lykkedes tirsdag i Østre Landsret. Her blev 32-årige Alexander Toro Møllmann idømt fængsel på livstid for i november 2016 at have dræbt den gravide Louise Borglit.
Specialanklager Bo Bjerregaard, som har været anklager i begge retsinstanser, fortæller efter dommen, at man fra anklagemyndigheden ser livstidsdommen som en skærpelse af den forvaringsdom, som blev resultatet i byretten.
Både livstid og forvaring indebærer frihedsberøvelse på ubestemt tid, men en livstidsdømt skal sidde i mindst 12 år, før en prøveløsladelse overhovedet kan komme på tale. For en forvaringsdømt kan det være kortere tid. Det kræver dog, at både en overlæge i psykiatri og en dommer siger god for det.
Louise Borglit blev dræbt med 11 knivstik, da hun luftede sin søsters hund, Maggie, i Elverparken i Herlev en aften i november 2016. I flere år var politiet på bar bund.
Men i 2022 blev Alexander Toro Møllmann anholdt og sigtet. Politiet havde haft en mistanke til ham og fået en politiagent indsat i fængslet som en form for muldvarp, og Toro havde talt over sig.
Han fortalte agenten, som gik under dæknavnet Frank, at han havde begået drabet og berettede om detaljer, som kun drabsmanden kunne vide.
Og selv om der ikke forelå nogle tekniske spor i sagen, og ingen øjenvidner, videoovervågning eller telefonoplysninger kunne placere ham på gerningsstedet, så var det nok.
Det er ikke drabet på Louise Borglit i sig selv, som udløser livstidsstraffen. Normalt er det kun drab begået som led i en bandekonflikt, seksuelle drab eller drab på flere personer, som udløser den straf.
Men Alexander Toro Møllmann begik i årene efter drabet i Elverparken flere forbrydelser. Mest alvorligt var et drabsforsøg på hans kæreste, som fandt sted godt et års tid efter drabet på Louise Borglit.
Østre Landsret har udmålt straffen efter et princip om, at der i sådanne tilfælde skal udmåles en samlet straf, som om alle sager var blevet behandlet under ét. Og landsretten er nået frem til, at var det sket, så var det endt med netop en livstidsdom.
Alexander Toro var ikke selv til stede, da dommen blev afsagt. Han fik det ifølge sin forsvarsadvokat dårligt, efter at han havde fået afgørelsen om skyldsspørgsmålet, og fik lov til ikke at deltage i resten af retsmødet.
Alexander Toro havde i øvrigt instrueret sin advokat om ikke at komme med procedurebemærkninger til strafudmålingen og udelukkende anmode om rettens mildeste dom.
Østre Landsrets afgørelse er endelig og kan i udgangspunktet ikke ankes. Det vil kræve en særlig tilladelse at komme i Højesteret, og her kan vurderingen af sagens beviser i forbindelse med skyldsspørgsmålet ikke behandles.
FAKTA: Forskellen på livstid og forvaring
Livstid:
- Livstid er som udgangspunkt en dom til fængsel resten af livet.
- Tidligst efter 12 år kan en livstidsfange blive prøveløsladt. Det er Kriminalforsorgen, der træffer afgørelsen efter indstilling fra fængslet, hvor den dømte afsoner.
- Hvis Kriminalforsorgen skønner, at der er fare for ny kriminalitet, kan ansøgning om prøveløsladelse afvises. Dette kan afsoneren indbringe for retten efter 14 års afsoning.
- Før prøveløsladelse af en livstidsfange skal der indhentes en udtalelse fra Retslægerådet om personens farlighed.
- På den baggrund ender nogle fanger med at tilbringe flere årtier bag tremmer.
- I gennemsnit bliver livstidsdømte dog løsladt efter 17 års fængsel. Det viser Kriminalforsorgens beregninger for perioden 1985-2018.
Forvaring:
- Forvaring er formelt set ikke en straf, men en foranstaltning, der træder i stedet for straf, når den dømte anses for at være særligt farlig.
- Efter tre års forvaring - og siden en gang om året - har Kriminalforsorgen pligt til at tage stilling til, om foranstaltningen skal fortsætte.
- Forvaringsdømte, der er kendt skyldige i forbrydelser, der kan give op til livstid, kan dog først efter ti år få prøvet, om vedkommende er berettiget til udgang.
- En forvaringsdømt kan ikke prøveudskrives, før en domstol har vurderet, at personen ikke længere er farlig for samfundet.
- Når en person er prøveudskrevet fra forvaring, kan en domstol senere ophæve forvaringsdommen.
- Der idømmes i gennemsnit mellem fem og ti forvaringsdomme om året.
- Per 1. maj 2024 afsonede 106 personer en forvaringsdom. Afsoningen sker blandt andet i Herstedvester, der er Kriminalforsorgens psykiatriske specialinstitution for fængsels- og forvaringsdømte.
Kilder: Kriminalforsorgen, anklagemyndigheden, straffeloven og prøveudskrivningsbekendtgørelsen