Landsholdstjernen Andreas Christensen, i folkemunde kaldet AC, er blevet gift. Det afslører hans nyslåede hustru, Katrine Fogt Friis, på instagram.
Her viser hun et billede af parret med brudebuket, jakkesæt og deres lille søn imellem dem.
Hun garnerer billedet med teksten "Skål for for evigt" og et hjerte.
Parret bor til daglig i Spanien, hvor Andreas Christensen, 28, spiller for Barcelona. Men de har altså benyttet chancen for at blive gift her i Danmark i forbindelse med landsholdsamlingen.
Det er knap et år siden, at Andreas Christensen og Katrine Fogt Friis blev forlovet.
De har dannet par i omkring otte år og har to børn, en dreng på to og en pige fra december, sammen.
Se bryllupsbilledet her.