Han har masser af succes på fodboldbanen. Men det går nu også ganske godt for Pierre-Emil Højbjerg uden for kridtstregerne.
Han kan nemlig se frem til at blive far for tredje gang. Det afslører hans kone, Josephine Siw Højbjerg i et opslag på instagram. Her har hun klippet en lille video sammen, der både viser scanning og den voksende bule på maven.
Parret har i forvejen datteren Rosa og sønnen Theo, der nu kan se frem til at få endnu en bror eller søster at lege med.
29-årige Pierre-Emil Højbjerg mødte sin kone i 2015, de blev gift for tre år siden.