Tip det rigtige VM-resultat i Avisen.dk's gratis tips-spil og vind gavekort: www.avisen.dk/vmspil
Hver dag trækker vi lod om 2 x gavekort på 250 kroner som frit kan vælges på sendentanke.dk
Har DBU og/eller en af unionens sponsorer som Carlsberg, Hummel og Danske Spil brugt Christian Eriksen i reklameøjemed, har de formentlig overtrådt landsholdstjernens personlige kommercielle rettigheder - eller de såkaldte "images rights".
Og det kan komme til at koste ekstra.
Spillerforeningen har sendt en mail til spillernes rådgivere, som også kaldes agenter. Essensen af den er, at agenterne, via spillerne, skal skabe klarhed over, hvilke individuelle, kommercielle aftaler spillerne har og fortælle det videre til Spillerforeningen.
I kontrakten med DBU fremgår det nemlig, at landsholdsspillerne kun må fremstilles som hold eller i mindre grupper - og ikke individuelt.
Men BT har set Spillerforeningens mail og skriver mandag, at der i den står, at Spillerforeningen "agter at påtale DBU og Hummels krænkelser af spillernes rettigheder i form af DBU og Hummels uberettigede brug af billedmateriale med videre i forbindelse med DBU og Hummels markedsføring af landsholdet".
Spillerforeningen gør det samtidig klart, at man om nødvendigt vil følge kravet op med en civil retssag eller en voldgiftsret, skriver BT.
Mailen er sendt forud for VM, og Spillerforeningen skriver desuden, at man ingen offentlighed ønsker omkring sagen, og at kravet vil blive fremsat efter VM.
Landstræner Åge Hareide er orienteret om sagen, fortæller han til avisen og siger at han er ved at være vant til konflikter mellem Spillerforeningen og DBU:
- Der har været sager kontinuerligt undervejs i de to år, jeg har været i Danmark. Der har været konflikt mellem Spillerforeningen og DBU hele vejen. Det berører jo os på sin vis, men vi forsøger at isolere os fra det, siger Åge Hareide og tilføjer, at han ikke vil mene noget om det:
- Det spil, der foregår uden for lejren, må vi næsten bare overlade til dem.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.