Landsholdsanfører Simon Kjær udgår med skade i Sevilla-sejr
Fodboldlandsholdets træning i Herning mandag Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Sevilla kunne glæde sig over en sejr over Girona, men forsvarsgeneralen Simon Kjær udgik med 11 minutter igen.

Den danske landsholdsanfører, Simon Kjær, udgik lørdag med en skade i Sevillas 2-0-sejr over Girona i Primera Division.

Kjær var ellers tilbage i Sevillas startopstilling efter et mindre skadesproblem, men med 11 minutter tilbage af kampen mod Girona udgik han og blev erstattet af Gabriel Mercado.

Danskeren sad på græsset og blev efterfølgende udskiftet.

Der er endnu ingen meldinger om skadens omfang.

Danskerens skade afholdt dog ikke Sevilla fra at køre sejren hjem. Ever Banega havde forinden åbnet scoringen på et straffespark ti minutter inde i anden halvleg.

Ti minutter senere udbygge holdkammeraten Pablo Sarabia, da han med en kontrolleret inderside sparkede fladt i modsatte hjørne.

Sejren bringer Sevilla op på andenpladsen. Holdet har ligesom Barcelona og Atlético Madrid 31 point, men Barcelona har spillet en kamp færre.

Lionel Messi og kompagni møder søndag aften Levante på udebane.

/ritzau/

/ritzau/