Hvad ville en landsholdstrøje fra EM-finalen i 1992 mon koste på en auktion. Eller hvad med en trøje fra Sovjet-kampen den 5. juni 1985. Eller en trøje fra kampen mod Brasilien i 1998.
Svaret er formentlig, at den ville koste mange penge. Rigtig mange penge endda. Kampen mod Sverige i Parken lørdag var også historisk og selvom det ikke er for det gode, vil den formentlig blive en del af vort fælles arvegods.
På engodsag.dk kan man i øjeblikket byde på de elleve startende spilleres trøjer, men bortset fra Daniel Aggers, hvor højeste bud netop nu er på 6010 kroner, går det noget mere trægt med buddene på de øvrige.
Billigst er Jan Kristiansens trøje, der netop nu står til 1.320 kroner. På hjemmesiden er trøjen godt nok sat til salg som Martin Laursens, men det skyldes, at der efter kampen herskede så stort kaos i de danske rækker, at der blev sat forkerte autografer på en række af trøjerne.
Det gælder også den vel nok mest historisk interessante af trøjerne - Christian Poulsens. Den er på engodsag.dk sat til salg under Niclas Bendtners navn. Måske er det derfor prisen lige nu ligger på beskedne 3025 kroner.
Det samme gør sig gældende med Thomas Kahlenbergs trøje, der på nettet sælges som Jesper Grønkjærs. Prisen for den trøje er netop nu 1640 kroner.
Følg buddene - eller byd selv på www.engodsag.dk
• Læs også:
Poulsens trøje sat til salg som Bendtners