Landsholdet får endnu en venskabskamp som forberedelse til den vigtige EM-kavalifikationskamp mod Spanien den 24. marts. Den 6. februar møder det danske landshold Australien på Queens Park Rangers hjemmebane, Loftus Road, i London.
Kampen spilles i London, dels fordi der kan forventes ordentlige baneforholdi februar, dels fordi både det danske og det australske landshold har en række spillere, som til daglig spiller i England.
»Det er vigtigt for os at have en ordentlig træningsbane og kampbane til kampen i februar, og så har vi været nødt til at se os om efter en landskamp udenfor Danmarks grænser. Sportsligt er Australien en kompetent modstander som forberedelse til vores kvalifikationskamp mod Spanien halvanden måned senere. Holdet har vist store fremskridt i de senere år med indsatsen ved VM-slutrunden i sommer som et flot højdepunkt foreløbigt,« siger landstræner Morten Olsen.