Når VM i ishockey begynder i næste uge må Danmark desværre undvære en af sine bedste spillere.
Mikkel Bødker, der til daglig skøjter ud for NHL-klubben Phoenix Coyotes, skal nemlig opereres i hånden.
Den unge ishockey-spiller har fået en blodprop i den ene hånd og må til sin egen skuffelse melde afbud.
"Jeg havde virkelig set frem til at komme hjem og spille VM," siger en ærgerlig Bødtker i en pressemeddelelse.
De rød-hvide skøjteprinser skal kæmpe for nationen inden længe. Den første VM-puk bliver nemlig kastet på fredag, hvor Tyskland er værter for verdensmesterskabet.