De brænder biler af, de smadrer butiksruder og hvis forældrene ikke får sat skik på dem, bliver børnene fjernet og allerhelst anbragt i plejefamilier. Det mener Helle Thorning-Schmidt (S).
Men at fjerne børn ved magt og anbringe dem i plejefamilier er absolut ikke uden problemer, forklarer formand for Plejefamiliernes Landsforening Jens Vegge Bjørck.
- Vi taler her om unge, der ikke ønsker at blive anbragt. Derfor bliver anbringelsen en strafforanstaltning og det vil gøre det utroligt vanskeligt at få et vellykket plejeforhold.
Hvis man anbringer kriminelle unge i plejefamilier, så er det vigtigt at familierne har en uddannelsesmæssig baggrund, så de kan håndtere og rådgive den unge. Det har mange plejefamilier ikke, fordi jo er helt almindelige familier, forklarer Jens Vegge Bjørck
- For at det her skal lykkedes, er det en forudsætning, at barnet er interesserede i at bo hos plejefamilien. I stedet for, at det bliver opfattet som en straf, siger han og påpeger, at opholdssteder er mere vellykkede til den form for anbringelser, fordi de fungerer som en mellemting mellem en familie og en institution, og fordi der her er personale med relevant uddannelse.
En god idé
Til gengæld mener formanden for Plejefamiliernes Landsforening, at Helle Thorning Schmidt har fat i noget af det rigtige, når hun vil sætte hårdere ind overfor de unge.
- De unge siger jamen, der sker os jo ingenting - hvis vi lavede den samme ballade i Tyrkiet ville reaktionerne være langt hårdere. For at få fat i den gruppe unge bliver vi nødt til at gøre det klart, at når samfundet siger noget, så mener de det. Der er en konsekvens, siger Jens Vegge Bjørck.
Han forklarer, at mange af de unge er opvokset i en samfundsstruktur eller har fædre, der er opvokset i en samfundsstruktur med hårderere sanktioner, og at de derfor ikke respekterer den bløde danske model.
- Hvis vi ikke agerer konsekvent, så lader vi dem i stikken, fordi vi ikke møder dem på deres baggrund.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.