Efter at have levet i over otte måneder med en russisk besættelse af hendes landsby nær Kherson siger Svitlana Galak, at hun "græd glædestårer", da ukrainske soldater rykkede ind for at befri dem.
- Jeg ved ikke, hvornår russerne kom, men jeg ved en ting - at i går eller dagen før i går - så jeg en ukrainsk soldat, og det var en usigelig lettelse, siger den 43 kvinde.
- Jeg græd tårer af glæde, fordi Ukraine endelig bliver befriet, siger hun.
Hendes landsby Pravdyne ligger omkring 50 kilometer nordvest for Kherson, som sammen med den omliggende region blev indtaget af russiske styrker kort efter Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar.
Det russiske militær meddelte fredag, at det havde trukket over 30.000 soldater væk fra den sydlige region. Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har efterfølgende erklæret Kherson for "vores", mens de lokale indbyggere jublede af glæde.
Galak er en af omkring 180 indbyggere i den lille landsby Pravdyne, som ligger midt på en landbrugsslette, hvor der før krigen var over 1000 indbyggere.
I dag er tagene sprængt væk fra nogle af husene, mens andre er blevet jævnet med jorden. Der ligger murbrokker og bygningsdele og rester af granater på landsbyens marker.
Ukrainernes generobring af området, som udgør en port ud til Sortehavet, har også fyldt Galak med vemod, fordi hendes ældste datter blev dræbt ved et bombeangreb på landsbyen.
- Jeg siger det klart, at jeg ikke var glad, da russerne var her, og mit barn mistede livet. Det er hårdt, siger hun.
Hendes mand Victor siger til AFP, at nogle af de russiske soldater mishandlede indbyggerne. En dag han kom kørende i en anden del af Pravdyne på vej til sin mor, blev han stoppet af russerne.
- De tvang os til at knæle, siger den 44-årige og tilføjer, at han blev bundet på arme og fødder og udspurgt, om han virkelig var en indbygger fra landsbyen.
- En russisk soldat kom og sagde, at han ville lægge en granat under mig, så jeg ikke ville stikke af.
Så fortalte han dem, at hans datter allerede var blevet dræbt.
- Hvorfor vil I lægger en granat under mig. Vil I dræbe os alle eller hvad? Hvad er formålet? Er I fascister?
Han var heldig, da han kort efter blev genkendt af en anden russisk soldat, hvorefter han fik lov at gå.
- Vi var glade, da vi så ukrainske soldater, fordi vi er ukrainere, fastslår han.
Der var mangel på mad, og de russiske soldater kom tit med slik, dåser og madvarer, og alle tog imod det, fordi de ikke ville dø af sult.
Han siger, at det var tydeligt, at mange af de russiske soldater ikke ønskede at være der og kæmpe.
- De sad bare og hang - triste over at være her i stedet for at være hjemme hos deres familier.
En indbygger, Svitlana Striletska, siger, at 23 af landsbyens indbyggere blev dræbt under besættelsen.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP