Vi hører hele tiden om både flere smittetilfælde og smitte blandt folk vi kender.
Adskillige kendte mennesker har også haft corona og nu er turen så kommet til parret Jørgen og Kirsten fra succesprogrammet ”Landmand søger kærlighed”.
- Så kom coronaen til os. Jørgen og jeg er begge smittet med Corona. Øv. sikken en jul, skriver Kirsten Marie Skaarup til sine følgere på Instagram.
Pludselig kan parret kigge ind i en julehøjtid, som de må nøjes med at fejre med hinanden.
En noget anderledes jul end parret oprindelig havde planlagt.
Lige nu handler det dog først og fremmest om sygdommen, der mest har fået tag i Kirsten, mens Jørgen Pahus er mindre ramt.
- Jeg har haft feber siden i mandags, og så testede jeg positiv kort efter. Jeg er meget træt og har problemer med at trække vejret. I går havde jeg 40 i feber, så det er meget slemt, fortæller Kirsten til eb.dk.
Både Kirsten og Jørgen er vaccinerede.
Selv om Kirsten er hårdt ramt, så er hun mest ærgerlig over den spolerede jul, hvor alle planer med familien nu må droppes.
- Vi har været nødt til at aflyse de planer, vi havde, med vores børn, søskende og familie, så det bliver ikke til noget, forklarer hun til eb.dk.
Herunder kan du se Kirstens opslag på Instagram.