Trafikken var tæt på at gå i stå i Paris i dag, da flere end 1.000 franske landmænd i en lang og langsom konvoj af traktorer kørte ind til den østlige del af den franske hovedstad.
På siden af traktorerne, der sneglede sig af sted med 35 km/t, hang bannere med nødråb. 'Sarkozy, kom på arbejde. Sælg ikke landbruget', stod der blandt andet.
I alt 10.000 franske landmænd er samlet i Paris for at få præsident Nicolas Sarkozys opmærksomhed.
De vil have regeringens hjælp, for kornpriserne falder, og udgifterne stiger, siger landmændene. En af landmændene, Constant Floquet, siger, at præsident Nicolas Sarkozy og hans regering ikke lytter til landmændene.
"Derfor er vi kommet til dem," siger han ifølge politiken.dk