Danske landmænd får nu lettere ved at låne penge til at producere konkurrencedygtige varer.

I Bankpakke V, som erhvervsminister Ole Sohn (SF) i dag præsenterede efter den afsluttende forhandling med forligskredsen, har partierne aftalt at oprette et finansieringsinstitut for landbruget.

Instituttet får 300 millioner i basiskapital fra Finansiel Stabilitet, Nationalbanken, Dansk Landbrugs Realkreditfond (DLR) og en række banker. Den samlede låneramme bliver på tre milliarder kroner.

Og det en hårdt tiltrængt håndsrækning til flere hundrede landmænd, der længe har været i en kreditklemme i en fastfrossen finansiel sektor, siger adm. direktør for erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer.

"Der er løst op for den kreditklemme, der i dag er årsag til, at landmænd, der gerne vil lave nye investeringer for at sætte gang i udviklingen, håndtere nye krav om dyrevelfærd og miljø, at de kan få den kredit, de ellers ikke har været til få. Og så betyder det, at de landmænd, der har været låst fast i Finansiel Stabilitet, nu kan komme videre og få en normal bankforbindelse," siger han til Newspaq.

Landbrugets indtjening er på vej opad, og landbrugseksporten slog rekord i 2011. Derfor er der ingen grund til, at bankerne holder på pengene, mener Carl Aage Dahl.

"Aftalen vil bidrage til optimisme i landbruget. Men det bør den også gøre i den finansielle sektor. Nu vil sektoren igen engagere sig i et erhverv, som i øjeblikket har stor fremgang i indtjening og eksport. Et erhverv, som vil skabe indtjening til bankerne, men også vækst og arbejdspladser til hele Danmark," siger han.

Knap så optimistisk er lektor Jan Holm Ingemann, ph.d. på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet. Han kalder lånefinansieringen for 'symptombehandling'. Landbrugets underliggende problem er nemlig kronisk dårlig indtjening i forhold til de stigende jordpriser.

"Om få år kan vi risikere at stå i den samme situation som i dag. Det grundlæggende problem er, at der spekuleres i stigende jordpriser, når jorden skal generationsskiftes. Det er der finanseringsinstitutter og ældre landmænd, der scorer penge på. Det er især et problem for de nye generationer unge landmænd, som skal forrente ejendomme, hvis priser bliver højere og højere," siger han.

Løsningen er at genoplive jordrentebrugen, hvor fonde i stedet ejer jorden, som landmanden for fuld brugsret over til at forrente, mener Jan Holm Ingemann.

"Det er den effektive og radikale løsning. Det, som landmanden skal betale for sin brugsret, det er en leje, som udelukkende er fastsat efter, hvor meget jorden kan kaste af sig økonomisk set," siger Jan Holm Ingemann.