Floyd Landis var gået rigtig kold på en etape, og ingen troede han kunne kæmpe sig tilbage i touren. Men en
kraftpræstation uden sammenligning på 17. etape fik ham ind i kampen
om den gule trøje, og sikrede ham i sidste ende den øverste plads på podiet på Champs Elysées.
Efterfølgende blev hans urin testet, og den viste sig at indeholde for store mængder testosteron. I dag går de franske anti-doping myndigheder så i gang med
undersøgelsen af b-prøven.
Testen, som det amerikanske antidopingagentur (USADA) har
bedt om, bliver foretaget på Chateney-Malabry-laboratoriet udenfor Paris. Det er samme
sted, som offentliggjorde Landis’ positive prøve efter den berømte etape.
Landis risikerer to års udelukkelse fra cykelløb og han kan blive den første rytter
i historien, der fratages den samlede sejr i Tour de France. Floyd Landis har da heller ingen
planer om at stille op til Tour de France i år.
Hvis Landis fratages sin titel vil spanieren Oscar Pereiro kunne hyldes som vinder. Sker det, vil
Pereiro få titlen kun kort tid før, han kører fra start i Tour de France fra
London.