Flere regioner risikerer også de kommende år at måtte lukke eksisterende busruter for at få budgetterne til at hænge sammen.
Men det kan få stor betydning for de lokalsamfund, der mister en forbindelseslinje til den nærmeste større by.
Det mener Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd.
- Når jeg kommer rundt, så mærker jeg, at kollektiv transport fylder rigtigt meget.
- En del af det bunder formentlig mest i noget psykologisk, men der vil jo også være rent praktiske forhold, der gør den kollektive transport nærmest uundværlig, siger han.
Formanden medgiver gerne, at det nok ikke kommer bag på folk, der bosætter sig på landet, at de kan have stor gavn af selv at anskaffe sig en bil.
Alligevel er det langt fra alle, der kan transportere sig selv rundt.
- Rigtigt mange børn, unge og ældre har ikke den mulighed, og andre vil måske gerne undgå at skulle anskaffe sig bil nummer to, siger han.
Når det trods mange nedlagte busruter landet over stadig lykkes at komme fra A til B i yderområderne, skyldes det i høj grad kreativitet og sammenhold, mener Steffen Damsgaard.
- Mange steder har man jo taget andre løsninger i brug end de lange busser med få passagerer - flextransport for eksempel.
- Og folk, der bor i landsbysamfund, er heldigvis også gode til at tilpasse sig. De laver delebilordninger, handler ind sammen og skiftes til at køre børnene til sport.
- Men det ændrer ikke ved, at det sammenlignet med det øvrige Danmark vil blive opfattet som en serviceforringelse, når man lukker en busrute, siger formanden.
Jyllands-Posten beskriver i avisens fredagsudgave, at flere regioner er presset af det såkaldte omprioriteringsbidrag, som går ud på at finde besparelser svarende til én procent af det samlede budget til regional udvikling, herunder den kollektive trafik.
Regionerne er som udgangspunkt ansvarlige for den kollektive trafik på tværs af kommunegrænserne.
/ritzau/