64.943 unge har fået tilbudt en plads på en af landets videregående uddannelser. På baggrund af tallene for studieoptag 2018 fra Den Koordinerede Tilmelding har Landdistrikternes Fællesråd opgjort, at over 75 pct. af studiepladserne er beliggende i og omkring de største bykommuner i hovedstadsområdet samt Aarhus, Odense og Aalborg kommuner.

- Den geografiske skævhed i uddannelsespladser er nok en af de største udfordringer i forhold til at skabe gode muligheder for at bo og leve i hele landet og dermed stoppe den urbanisering, vi har været vidne til, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, og fortsætter:

- Jeg vil gerne sende et budskab om, at der er behov for yderligere decentrale uddannelser for at få flere unge til at blive boende i provinsen. Når unge mennesker er nødt til at flytte ind til de større byer, er det, fordi det er der, mulighederne er, når de skal videreuddanne sig.

Uddannelser bør flyttes tættere på de områder, uddannelserne sigter mod, mener Landdistrikternes Fællesråd. Det kan f.eks. være områder, hvor der er klynger af virksomheder indenfor produktion, energi, offshore eller turisme. Damsgaard argumenterer med, at det er helt oplagt at tænke i at lægge uddannelser der, hvor erhvervslivet har brug for de færdiguddannede og tilføjer, at der selvfølgelig skal være tale om uddannelsestilbud af høj kvalitet.

Kun hver femte vender tilbage efter endt uddannelse

En undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet understreger betydningen af lokale uddannelsestilbud og viser bl.a., at unge fra yderområder flytter væk i forbindelse med uddannelsesstart, og at dette er sket i øget omfang gennem de seneste 25 år. Samtidig viser undersøgelsen, at det kun en ud af fem unge, som forlader yderområderne i forbindelse med studiet, som vender tilbage inden for tre år efter studiets afslutning.

- Årsagen er ikke kun, at der er bedre jobmuligheder og en anden livsstil i byerne, men også at mennesker med tiden slår rod i det lokalområde, de bor i. De unge, der er flyttet til byerne, får ofte en partner og et socialt netværk, som gør, at de føler sig knyttet til deres nye bosted, og derfor er de mindre tilbøjelige til at vende tilbage til deres opvækststed, fastslog adjungeret professor Hans Skifter Andersen fra SBi, som lavede undersøgelsen.

Også Hanne Tanvig, der er landdistriktsforsker på Københavns Universitet, mener, der er brug for flere uddannelsesmuligheder i landdistrikterne.

- Beliggenheden af uddannelser er afgørende for erhvervsudviklingen, viser forskningen. Derfor er det vigtigt, at der kommer et fornyet politisk fokus på, hvordan man i højere grad kan skabe udvikling i landdistrikterne ved at decentralisere uddannelsesinstitutioner. Det har man gjort tidligere i Danmark - indtil centraliseringen åbenbart blev det eneste rigtige - og det kan man gøre igen, siger hun.

Flere uddannelser til provinsen

I en rundspørge foretaget af Landdistrikternes Fællesråd, som blev udgivet sidste år i Jyllands-Posten, svarede 9 af 10 borgmestre, at videregående uddannelsesmuligheder er "vigtigt" eller "meget vigtigt" for bosætningen i deres kommune. Samme andel gav udtryk for, at den nuværende placering af videregående uddannelsesinstitutioner bidrager til affolkningen i yderområderne.

- Det er altså ingen naturlov, at mellemlange og lange videregående uddannelser absolut skal ligge i de fire største byer. Jeg kunne sagtens forstille mig flere decentrale uddannelsesstationer på erhvervsakademiniveau og professionshøjskoleniveau, men egentlig også på universitetsniveau, siger Steffen Damsgaard og kommer med et konkret forslag:

- Viborg er et godt eksempel. Her ligger der både en byret, Vestre Landsret og Nævnenes Hus, hvorfor man må sige, at der er et solidt juridisk miljø, som med fordel vil kunne suppleres med en juridisk universitetsuddannelse.

Steffen Damsgaard peger også på, at de ti uddannelsesstationer, regeringen har givet mulighed for, har vist sin berettigelse. Han håber derfor, uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) vil fortsætte ad det spor.

- Det er meget positivt, at studieoptaget tyder på, at de ti nye uddannelsesstationer, regeringen tidligere i 2018 har givet mulighed for, møder stor interesse fra de unge, siger han.

De institutioner, der har fået mulighed for at lave de her uddannelsesstationer, øger optaget med 11 procent i år, oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Landdistrikternes Fællesråds formand forventer at mødes med uddannelses- og forskningsministeren i efteråret.