De politiske partier bag bredbåndspuljen skal snart tage stilling til, om puljen har virket efter hensigten.

Hos Landdistrikternes Fællesråd, der repræsenterer 48 kommuner rundt i hele landet, mener man bestemt ikke, at udmøntningen af den statslige bredbåndspulje har været tilfredsstillende, da projekter i København og hovedstaden har fået flere millioner, mens mange borgere og virksomheder i yderområderne har fået afslag på deres ansøgninger.

Alene i 2016 var der ansøgninger til den statslige bredbåndspulje for 288 mio. kr. Her fik områder i blandt andet København og Brøndby del i de statslige støttekroner. Projekter i Region Hovedstaden fik 15,5 af de 80 millioner kroner, der blev fordelt på landsplan i 2016.

- Jeg undrer mig over, at Region Hovedstaden løber med 15,5 millioner kroner og et projekt i København får over 3 millioner kroner, mens mange landdistrikter har fået nej til at få støtte. Det giver ikke mening, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard.

Han mener slet ikke, at hovedstaden skal have mulighed for at få statsstøtte til bedre bredbånd på bekostning af landområderne. Og Landdistrikternes Fællesråd har flere gange foreslået, at der indføres en geografiske afgrænsning, så bredbåndspuljen ikke støtter tætbefolkede områder i byerne.

Afgræns bredbåndspuljen til landdistrikterne

Steffen Damsgaard understreger, at Landdistrikternes Fællesråd i sit høringssvar til Energistyrelsen har appelleret til forligspartierne om at justere puljen.

Landdistrikternes Fællesråd peger konkret på, at kravene til projektomfang kunne nedskaleres, hvormed der vil være større sandsynlighed for, at de projekter der modtager støtte, faktisk ligger i de områder, hvor der er markedssvigt.

Organisationen foreslår ligeledes, at der udarbejdes en kortlægning af relevante områder ved at beregne et densitetstal for hver adresse i Danmark, hvorefter disse tal sammenholdes med de samme adresser fra bredbåndspuljen. På denne måde afgrænses puljen til bredbåndspuljeadresser, som ligger i tyndtbefolkede områder med markedssvigt.

- Det er afgørende, at bredbåndspuljen bliver tilpasset så midlerne går til landdistrikter og ikke Storkøbenhavn, siger Steffen Damsgaard og fortsætter:

- Når 300.000 husstande fortsat ikke har tidssvarende bredbånd, frygter jeg, at nogle landområder stadig er frakoblet den digitale fremtid i 2020. Især når statsstøtten også går til Storkøbenhavn. Konsekvensen kan blive, at hussalget går i stå, virksomheder søger væk, og al vækst og udvikling forlader de landområder, som ikke bliver opkoblet til moderne bredbånd.

Et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2013 en målsætning om, at alle danskere skal have adgang til en bredbåndshastighed på 100/30 mbit. i 2020.

Med 80 millioner kroner uddelt er der 120 millioner tilbage i bredbåndspuljen. I 2017, 2018 og 2019 vil der blive fordelt 40 millioner kroner årligt.