Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Regeringens arbejde for at ophæve ejerskabsrestriktionerne for landinspektørselskaber har mødt stærk kritik fra både politikere og interesseorganisationer, og nu melder også Landdistrikternes Fællesråd sig i koret af kritikere. Organisationen frygter, at forslaget vil føre til at landinspektørene i yderområderne forsvinder og centreres omkring de større byer.
- Vi håber, at regeringen slet ikke vil fremsætte lovforslaget, da det vil have relativt store konsekvenser for yderområderne. Regeringen har talt meget om, at arbejdspladser i landdistrikterne er vigtigt, men hvis man gennemfører dette forslag vil det betyde, at landinspektørerne centraliseres til de større byer, og at den lokale praksis nedlægges, siger Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd.
Uundgåeligt med lavere serviceniveau
En af de største bekymringer, Landdistrikternes Fællesråd har, er at centraliseringen af landinspektører i store virksomheder vil svække serviceniveauet i yderområderne. I dag har Praktiserende Landinspektørers Forening medlemsvirksomheder mere end 140 lokale kontorsteder i hele landet. Men det vil ændre sig radikalt, hvis de nuværende ejerskabsrestriktioner for landinspektørselskaber ændres, mener man i Landdistrikternes Fællesråd.
- De lokale landinspektøreres rolle, som skellets ambassadør, er en garant for uafhængighed, men med det planlagte lovforslag vil dette ændre sig. Jeg tror derudover heller ikke, at en stor rådgivende virksomhed med kontor i Århus vil have det samme kendskab for at løse opgaver i Lemvig, som den lokaltforankrede landinspektør har, afslutter Steffen Damsgaard.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.