Landdistrikternes Fællesråd udtrykker stor bekymring over de dele af kommuneaftalen som vedrører omprioriteringsbidraget. Bidraget betyder, at kommunerne skal aflevere én procent af deres budget, som politikerne så kan bruge til særligt prioriterede indsatser.Men der er ikke nogen garanti for, at alle pengene bliver ført tilbage til indsatser i kommunerne. Og det vil ramme landkommuner særligt hårdt, lyder det fra formanden for Landdistrikternes Fællesråd:- Det at besparelserne rammer symmetrisk, altså i lige store dele i kommunerne, rammer ekstra hårdt i land- og yderkommuner, for her skærer man i forvejen ind til benet. Så det vil være den borgernære kernevelfærd, det går ud over, siger Steffen Damsgaard.Han bliver bakket op af Kommunernes Landsforening, hvor formand Martin Damm (V) er skuffet over, at udgangspunktet for de næste mange års kommunale økonomi nu er besparelser.- Omprioriteringsbidraget vil betyde hårde besparelser på de kommunale serviceområder. Det kan ikke undgå at ramme kernevelfærden i form af blandt andet daginstitutioner, skoler og socialområdet, siger han i en skriftlig kommentar til Ritzau.Omprioriteringsbidraget er allerede en realitet for 2016. Det blev aftalt mellem regeringen og KL i sommer. Ifølge aftalen skal kommunerne aflevere 2,4 milliarder kroner næste år til bidraget. Heraf får kommunerne 1,9 milliarder tilbage, så kommunerne står tilbage med et minus på 500 millioner kroner. Dansk Folkepari har bebudet, at de vil kræve, at pengene skal føres tilbage til kommunerne på en sådan måde, at der omfordeles penge fra rige til fattige kommuner. - Vi er gået til valg på et mere lige Danmark. 66 kommuner er særligt vanskeligt stillede. Vi så gerne en kommunal udligningsreform, siger finansordfører René Christensen (DF) til Ritzau. Udmeldningen fra Dansk Folkeparti bliver mødt med glæde i Landdistrikternes Fællesråd, som håber, at Folketinget vil sikre at omprioriteringsbidraget ikke kommer til at gå ud over den borgernære kernevelfærd.