Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Hos Landdistrikternes Fællesråd, der tæller 41 af landets 98 kommuner, er man begejstret for udsigten til flere støttekroner.
- Københavns og Frederiksberg kommuner nyder godt af, at en stor del af de statslige kulturkroner bruges i hovedstaden. Derfor giver de nye geografiske kriterier i tilskudsfordelingen fra Statens Kunstfond rigtig god mening, da det vil være med til at fremme kulturen i hele landet, siger formand Steffen Damsgaard.
De nye geografiske kriterier betyder, at der fra 2017 kun vil være tre spillesteder i København med den titel mod fem i dag.
- Jeg har forståelse for, at et stærkt kulturliv er afgørende for hovedstaden, men det er altså ikke nogen naturlov, at alt kultur skal ligge i København. Der er behov for en bedre geografisk balance i statens kulturindsats for at styrke fundamentet for bosætning i landdistrikterne, afslutter Steffen Damsgaard.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.