En fransk mand, der blev lammet i en ulykke i en natklub, har prøvet at gå igen takket være et motoriseret exoskelet, som kan styres med hjernesignaler.
Forskere beskriver opfindelsen som et gennembrud for personer med skader på rygmarven, som har håb om at genvinde førligheden.
Patienten trænede flere måneder med en computerfigur, som skulle udføre basale bevægelser, for at lære at tøjle signalerne fra hjernen.
Først derefter begav han sig ud i at bruge exoskelettet til at gå.
Forskerne bag forsøget understreger, at opfindelsen er flere år fra at være tilgængelig for offentligheden.
Et exoskelet betyder, at der er tale om en afstivende struktur, der sidder uden på kroppen.
Manden i forsøget, der blot ønsker at bruge navnet Thibault, er 28 år gammel og kommer fra den franske by Lyon.
Han siger, at exoskelettet har givet ham fornyet mod på tilværelsen.
For fire år siden ændrede hans liv sig for altid, da han under en bytur faldt 12 meter ned fra en balkon og fik en alvorlig rygmarvsskade, der lammede ham fra skuldrene og ned.
Under oplæringen med computerfiguren fortæller den 28-årige franskmand, at han måtte "genlære" alle de naturlige bevægelser helt forfra.
- Jeg kan ikke gå hjem i morgen i mit exoskelet. Men jeg har nået et punkt, hvor jeg kan gå. Jeg kan gå, når jeg vil, og jeg kan stoppe, når jeg vil, siger han.
Rygmarvskader i nakken efterlader omkring tyve procent lammede i både ben og arme og er de mest alvorlige af slagsen.
- Hjernen er stadig i stand til at sende signaler, der normalt ville bevæge armene og benene, men der er bare ikke noget til at bevæge dem, siger Alim-Louis Benabid, professor emeritus i Grenoble og hovedforfatter til studiet, der er publiceret i det anerkendte The Lancet Neurology.
Et eksperthold begyndte med at indoperere to sensorer på hver side af Thibaults hoved mellem hjernen og huden.
Systemet afsender beskeder, som exoskelettet udfører.
Flere tidligere studier har anvendt implantater til at stimulere patienters muskler i deres egne kroppe, men det er første gang, at de anvendes til at styre et exoskelet.
En mulig fremtidig brug af teknologien er hjernestyrede kørestole, mener forskerne bag.
I en kommentar til studiet har forsker Tom Shakespeare fra London School of Hygiene and Tropical Medicine understreget, at teknologien er langt fra at være "klinisk brugbar".
/ritzau/AFP