Da Christine Lagarde for otte år siden fik jobbet som direktør i Den Internationale Valutafond (IMF), fokuserede kritikere på, at hun som jurist skulle lede en organisation, der traditionelt var blevet ledet af økonomer.
Samme spørgsmål er blevet rejst om franskmandens kvalifikationer, før hun onsdag optræder ved en høring i EU-Parlamentet, i forlængelse af at hun i juli blev udpeget til jobbet som chef for Den Europæiske Centralbank (ECB).
Men det er noget "akademisk snobberi", mener seniorforsker Jacob Funk Kirkegaard ved Peterson Institute of International Economics (PIIE) i Washington.
- Det er lidt noget ævl efter min mening. Det er ikke sådan, at ECB-chefen sidder og laver sine egne modeller, siger han.
I ECB får hun en stor professionel stab bag sig. En chef for centralbanken skal "være i stand til og have erfaring med at skære ind til benet".
- Har man været G7-finansminister i flere år og direktør for IMF i ganske mange år, så mener jeg, at man har kvalifikationerne - ligegyldigt om man har en ph.d. i økonomi eller ej, siger Kirkegaard.
De 19 lande i eurozonen har allerede i juli tilkendegivet, at de støtter Lagarde som ECB-chef. Dermed er den franske kvinde i realiteten sikret jobbet. En del af processen er dog, at kandidaten skal til høring i EU-Parlamentet.
Høringen vil give et indblik i, hvilken pengepolitisk linje den tidligere IMF-boss vil følge.
Hun har allerede i et skriftlig svar til økonomiudvalget givet udtryk for, at hun ikke mener, at man har nået bunden for, hvor dybt renten kan sænkes.
Med disse udtalelser følger hun italieneren Mario Draghi, som hun overtager topjobbet i ECB fra 1. november.
Det er ifølge seniorforsker Jacob Kirkegaard netop årsagen til, at den franske præsident, Emmanuel Macron, bragte Lagarde på banen som kandidat i et felt, hvor de andre var chefer eller tidligere chefer i centralbanker.
- Hun ligger relativt tæt på Draghi. Det er min vurdering, at hun fik jobbet, fordi Macron gerne vil have kontinuitet i pengepolitikken. Den meget ekspansive linje, som Draghi har lagt, skal videreføres, siger Kirkegaard.
Der ventes ved høringen også kritiske spørgsmål til IMF's største lån til dato, da Lagarde sidste år stod i spidsen for at låne 56 milliarder dollar til den kriseramte økonomi i Sydamerika.
Argentinerne fulgte de krav, som lånet var betinget af, men ændringer i den globale økonomi gjorde, at låneprogrammet kuldsejlede.
Når Lagarde overtager posten om to måneder, vil udfordringen være den samme, som den er nu: Inflationen er alt for lav, og pengepolitikken er presset til det yderste med negative renter.
Når recessionen kommer, er der ingen værktøjer.
- Det vigtigste aspekt for den kommende ECB-chef vil være, at hun er i stand til at argumentere for, at man er nødt til at have en mere lempelig finanspolitik, siger Kirkegaard.
Det vil møde modstand i Tyskland og Holland, og de skal masseres med taler og møder.
Som tidligere IMF-chef med erfaring fra politisk topniveau har Lagarde en stærk hånd til at løfte præcis den opgave, mener seniorforskeren.
/ritzau/