Redaktionen havde hørt rygter om, at intimbarbering er på vej af mode. Men efter en yderst velbesvaret rundspørge blandt læserne kan Ekstrabladet.dk i dag afsløre, at 81 procent af kvinderne svarede, at de barberer sig forneden - 37 procent helt glat. Og 67 procent af mændene følger trop.
Ingen kønsbehåring signalerer kontrol, og samtidig afspejler det jo meget godt det let androgyne look, som har været populært i modebranchen, mener designer og modeekspert Jim Lyngvild.
- Men nu er modeverdenen, og resten af verden for den sags skyld, ved at gå mod det mere naturlige. Man vil gerne signalere, at man har tid og overskud, og det kan man gøre ved at lade være med at tage mobilen med på restaurant - eller ved at lade være med at barbere mig mellem benene. Man viser, man har overskud til at lade være, man er tilbagelænet nok til at se stort på den slags, siger Jim Lyngvild til netavisen.