Administration 

Læs Løkkes nytårstale her

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2019.

Godaften.

I dag har vi taget fat på et nyt år, som umiddelbart tegner lyst.

Det går godt i Danmark.

Så det kunne være fristende for mig at fortælle om de seneste års fremgang – der skal jo være folketingsvalg i år...

Beskæftigelsen er højere end nogensinde. Måned for måned kommer flere i job.

Færre er på kontanthjælp og dagpenge. Antallet på offentlig forsørgelse er det laveste i mere end tredive år.

Mange unge tager en uddannelse.

Flere syge overlever kræft.

Og en dag som i dag med god blæst dækker vindmøller hele vores elforbrug.

Aldrig har så mange haft så rige muligheder.

Ude i verden sker der også fremskridt: Færre sulter. Færre børn dør som små. Flere kommer i skole.

Så jeg kunne let holde en hip-hip-hurra tale om, hvor fantastisk det går. Det er jeg sådan set godt i gang med.

Men lad mig stoppe her. For der er noget andet, som er vigtigt at få sagt.

Bekymringer, jeg har. Og som jeg tror, mange af jer deler.

Jeg vil ikke kun pudse medaljens forside. Jeg vil også se bagsiden. For sådan er verden.

Ikke kun blank og glat. Men også foruroligende og mærket af historien.

* * *

Min bedstefars livssyn var præget af Første Verdenskrig. Af de dybe sår, som krigen gav Europa.

Min mor var barn under Anden Verdenskrig. Hun var bornholmer – otte år gammel, da Nexø blev bombet, mens resten af Danmark fejrede befrielsen. Bragene fra de faldende bomber, ruinerne, angsten. Det fulgte hende gennem hele livet.

Jeg er selv vokset op med den kolde krig. Jeg har besøgt dissidenter bag jerntæppet. Været vidne til Tysklands genforening.

I år – i 2019 – er det 30 år siden, Berlinmuren faldt. Og håbet om frihed blev tændt i hele Europa.

Det er det historiske bagtæppe.

Men i disse år er det, som om tæppet bliver trevlet op.

Den fredelige verden, vi drømte om, er i opbrud.

Øjebliksbilledet er flimrende og porøst.

Jeg kan godt blive bekymret for, om alt det, der blev sat i søen i krigens kølvand, bliver skyllet væk igen.

Ønsket om fred. Håbet om demokrati. Menneskerettighederne. Viljen til samarbejde.

Internationale fællesskaber, der forpligter og beskytter. Bygget på ordentlighed. Skabt med verdenskrigene i frisk erindring.

Kan vi regne med, at den ordentlighed og den forpligtelse holder, når færre husker historien – som andet end netop historie?

Det er jeg – desværre – ikke helt sikker på.

* * *

Det bekymrer mig, når Rusland vil knægte friheden i lande, som fik deres frihed med murens fald.

Det bekymrer mig, når USA er sig selv nok. Træder tilbage fra sine internationale forpligtelser og forlader klimaaftalen fra Paris.
Det bekymrer mig, når Kina med stor hastighed skaffer avanceret teknologi, som andre har brugt år på at udvikle.

Og det bekymrer mig, når Storbritannien forlader det EU, som har sikret fred og økonomisk fremgang i mere end 50 år.

Det kan virke fristende at lukke af for en besværlig omverden. Vende ryggen til. Have nok i sig selv. Men er det nu så let? Verden forsvinder jo ikke. Danmarks sikkerhed afhænger af internationalt samarbejde.

Vores velstand kommer fra handel med andre lande. Vores udvikling næres af udsyn. Vi bliver ikke mindre af at samarbejde med andre, vi bliver større.

Danmark er et lille land. Men vi er sammen om at udleve en stor idé: Et åbent, rigt samfund, hvor velstand og bæredygtighed går hånd i hånd. Hvor få har for meget og færre for lidt.

Det skal vi ikke gå og putte med.

Vi har meget at tilbyde verden. Og vi er – som et lille land i en stor verden – dybt afhængige af internationalt samarbejde. I EU, NATO og FN.

De problemer, der angår hele verden. Dem må og skal vi løse sammen. Migration. Kriminalitet. Miljø. Sikkerhed. Terror.

* * *

Kort før jul blev to unge kvinder brutalt myrdet under en ferie i Marokko. Danske Louisa Vesterager Jespersen blev kun 24 år. Norske Maren Ueland blev 28 år. Vores bange anelser er blevet bekræftet. De to uskyldige, forsvarsløse kvinder er ofre for feje, islamistiske terrorister.

Mine tanker og min medfølelse er hos de unge kvinders familier. Hvad de må gennemgå, har jeg slet ikke ord for.
Vi reagerer alle med forfærdelse. Afsky. Og sorg. Men vi må også reagere ved at stå sammen om det, vi tror på. Menneskers frihed og ligeværd. Vi skal kæmpe for vores værdier. På tværs af politisk ståsted. Og på tværs af landegrænser.

Det er ikke alene gjort med hård retspolitik, politi og grænsekontrol. Det kræver også tættere europæisk samarbejde, udviklingsbistand, diplomati og øgede investeringer i vores fælles forsvar.

Vi skal stå sammen om vores frie samfund.

Vi skal også stå sammen om at løse klimaforandringerne. Det er en af vores største udfordringer overhovedet – som samfund, som generation, som verden.

Meldingerne er dystre. Tørke. Storme. Isen smelter. For hver rapport fra eksperterne, bliver billedet malet sortere. Det er snart sidste udkald.

Det budskab kan man tage ned på to måder. Man kan vælge magtesløsheden. Eller man kan vælge modet og håbet.

I 1980’erne var hullet i ozonlaget den største trussel mod livet på jorden. Men i sidste øjeblik stod verden sammen. Og forbød de farlige gasser i spraydåser og køleskabe. Det er nu, vi skal udvise samme handlekraft mod klimaforandringer.

* * *

En verden i opbrud – hvor efterlader det Danmark?

Jeg er barn af velfærdssamfundet. Blev student som den første i familien. Ligesom mange andre af min generation.

Jeg er vokset op i et Danmark med en stærk samhørighed. Et land uden store skel mellem rig og fattig. Et fællesskab, hvor afstanden aldrig blev større end, at kassedamen fra supermarkedet og direktøren for det hele kunne mødes i svømmehallen eller til forældremødet.

Danmark bliver tit fremhævet som et modsvar til den splittelse, man ser andre steder.

I USA stiger forskellen mellem de rige og de fattige. I Storbritannien skaber Brexit kaos. I Frankrig går de gule veste på boulevarderne i protest mod ringere levevilkår.

Set på den baggrund er Danmark et harmonisk land.

Men selvros kan man ikke bruge til meget. Den varmer måske i øjeblikket. Men den spærrer for selvindsigt.

Vi må være ærlige.

De tendenser, der er ude i verden – hvor det store fællesskab slår revner. De er også herhjemme hos os. Hvis for mange føler sig udenfor. Eller holder sig uden for. Så bliver der slået skår i harmonien.

Jeg kan huske, da jeg gik i skole, og Ibrahim kom ind i klassen efter sommerferien. Som den første og eneste med udenlandsk baggrund.

Da jeg gik i gymnasiet, var der i hele Danmark omkring 50.000 mennesker med ikke-vestlig baggrund.

I dag er der tæt på en halv million. På én generation er vores land forandret. Er det et problem?

Det er det jo i den forstand, at vi har udfordringer, som vi ikke ville have, hvis vi stadig var en ensartet befolkning. Rundet af samme muld. Flasket op med de samme værdier.

Men vi kan ikke rulle tiden tilbage. Vi står, hvor vi står. Vi må tage den herfra. Finde sammen – og finde ud af det sammen. Både gamle og nye danskere.

* * *

Det er vores fælles ansvar at passe på Danmark.

Med det positive udgangspunkt, at rigtig mange med udenlandsk baggrund arbejder. Betaler deres skat. Opdrager deres børn til demokratiske borgere. Til at tage en uddannelse.

Det er forsiden af medaljen.

Bagsiden er de unge, som ikke må gifte sig med den, de elsker. Kvinder, der regnes for mindre værd end mænd. For mange, der klumper sig sammen i parallelsamfund.

Når vi ønsker, at Danmark fortsat er et harmonisk land. Så skal vi ikke lukke flere ind, end vi kan rumme. Og vi skal stille krav til alle, der er her.

Når Danmark er et tilvalg, kan vi godt forlange, at man virkelig vælger det til. Sætter verdslige love over religiøse. For sådan gør vi her til lands.

Når vi vil bevare Danmark som et frit land. Så må vi sige klart fra over for dem, der begrænser andres frihed.

Sådan hænger det sammen for mig.

Vi må tage fat om problemernes rod. Derfor fører regeringen en stram udlændingepolitik. Særregler for ghettoområder. Færre, der kommer hertil og søger asyl. Det laveste antal siden 2008. Flere, der skal være her midlertidigt.

Jeg ved godt, at nogen synes, det er for stramt. Men jeg tror også, at mange er enige med mig. Og bekymrer sig om vores samhørighed som land.

Jeg ved, at den bekymring også findes hos mange danskere med indvandrerbaggrund. Hos dem, der har taget Danmark til sig.

De oplever, at deres børn bliver puttet i samme kasse som kriminelle bandemedlemmer eller fanatiske religiøse. Alene på grund af hudfarve, navn og religion.

Jeg vil sige til jer – til det store flertal af velintegrerede borgere med udenlandsk baggrund: Sådan må det ikke være. I viser jo netop, at der er en vej frem.

Et ægte fællesskab har plads til forskellighed.

Men et rigtigt fællesskab har også grænser.

Mangfoldighed betyder ikke, at vi skal glemme, hvem vi er. Frisind er ikke det samme som holdningsløshed.

Vi er nødt til at finde sammen i den svære balance at holde Danmark åbent mod verden, men lukket for dem, der ikke vil vores værdier.

* * *

Jeg indledte min tale med en bekymring for uroen ude i verden. Jeg vil runde af med en bekymring for det helt nære.

Får vi god hjælp, hvis vi bliver syge? Er der tryg omsorg, når vi bliver gamle?

Det danske sundhedsvæsen er nået langt på mange områder. Først og fremmest i behandlingen af de alvorlige og komplicerede sygdomme.

Flere end nogensinde overlever hjertesygdom. Langt flere overlever kræft. Takket være hurtigere og bedre behandling. Ny medicin. Dygtige læger. Og samling af specialerne på færre afdelinger, så alle møder de førende eksperter inden for netop den sygdom, de lider af.

Her er vi nået ganske langt. Men på andre områder er sundhedssystemet ikke godt nok.

Det gælder de tilbud og den hjælp, der møder de hundredtusindvis af danskere, som lever med de store folkesygdomme: Lungesygdommen KOL, diabetes, stress og angst...

Alt for mange må unødigt tage til behandling eller kontrol på sygehuse, som ligger langt fra hjemmet. I stedet for tæt på, hvor de bor – hos egen læge eller på et sundhedscenter henne om hjørnet.

Det er besværligt for den enkelte. Og det presser sygehusene, der er pressede nok i forvejen.

Alt for mange svagelige ældre bliver indlagt igen og igen. Og alt for mange bliver udskrevet til ingenting. Fordi den ene hånd ikke altid ved, hvad den anden gør. Og fordi der er for lidt tid til at holde i hånd.

Jeg tror, de fleste af os kender det. Fra os selv. Fra vores pårørende. Det gør jeg i hvert fald. Det skal vi gøre meget bedre. Det vil I høre mere om i det nye år.

Kernen i, om det kan lykkes, er selvfølgelig Danmarks dygtige, hårdtarbejdende sundhedspersonale.

Jeg vil sige til de ansatte i sundhedsvæsenet: Jeg har kæmpe respekt for jeres arbejde. Det har danskerne også. Vi møder jer i livets store øjeblikke. Når vores børn bliver født. Vores forældre dør. Og mange gange derimellem. Hvor vi har følelserne uden på tøjet. Og I står klar med det faglige overblik og den trøstende hånd.

Jeg ved godt, at I løber hurtigt. Jeg vil gerne ansætte flere varme hænder. Men der er ikke mange arbejdsløse sygeplejersker i dagens Danmark. Derfor er vi nødt til at sætte ind flere steder for at få det personale, der er brug for. Blandt andet ved at uddanne flere sygeplejersker, end vi har gjort før.

Også her er de lette løsninger for lette.

I det nye år vil jeg fremlægge mit bud på forsvarlige forbedringer. Med afsæt i 21 nye sundhedsfællesskaber ganske tæt på. Bygget på personalets faglighed. Og hvor vi for alvor sætter patienten før systemet.

* * *

I nat blev nytåret skudt ind over hele verden.

Først slog klokken tolv i det lille ørige Samoa langt ude i Stillehavet. Så bredte fyrværkeriet, festen og fornøjelsen sig gennem Asien. Til Europa. Afrika. Og mod vest til Amerika.

Efter midnat dansk tid stod jeg ude på vores lille altan. Raketter skød til vejrs. Det buldrede og bragede.

Sådan en nytårsnat kan man godt føle sig tæt forbundet med resten af verden.

Vi ser den samme himmel. Bor på en fælles klode.

Med det ansvar, det giver for at se ud over egen næsetip.

Sådan tror jeg egentlig, de fleste danskere har det. Ikke kun nytårsaften. Men alle årets dage.

Og på hele kloden kan jeg ikke forestille mig noget sted, jeg hellere vil bo end her i Danmark.

Vi har alle gjort vores til, at Danmark er et dejligt land.

Og så kom jeg vist alligevel tilbage til min hip-hip-hurratale.

For så længe vi taler åbent om vores bekymringer. Og sobert om problemerne.

Ikke for at brokke os. Men for at løse dem.

Vel vidende, at de nemme løsninger ikke holder. Men de fælles løsninger findes.

Så bliver nutiden bedre end fortiden. Og fremtiden – den bliver endnu bedre.

Godt nytår!

Kilde: Statsministeriet

/ritzau/

Martin Miehe-Renard
Underholdning

Tivolirevyen vender tilbage i 2027 med kendt instruktør i spidsen

børn i naturen
Nyheder

160.000 børn rykker ud i naturen i denne uge

Krisecentret Dannerhuset
Nyheder

Børn på omkring 40 krisecentre får gratis avis i et år

filmen
Film og TV

Tre danske film kæmper om at blive årets Oscar-kandidat

Ikea
Nyheder

Hundredvis af IKEA-varer bliver billigere: Priser falder op til 25 procent

dansk politi
Krimi

Teenagere bag groft masse-overfald til byfest: Politiet søger vidner

dansk politi
Krimi

16-årig anholdt: Sigtet for fire brande i Præstø og Mern

Olsen Banden
Underholdning

Skide godt Egon - nu fejres danskernes største biografhit

Løbets stiftere
Nyheder

Over 500 har meldt sig: Familieløb udsolgt i fire byer

hacker
Nyheder

Sikkerhedsfolk advarer: Falske drømmejobs skjuler hackerangreb

demo
Nyheder

Traktorer i København: Demonstration kan generere trafikken tirsdag

Fuhlendorff
Underholdning

Fuhlendorff: Hvornår blev jeg den gamle?

indlandsis
Nyheder

30 år i træk: Indlandsisen skrumper igen

retten i holbæk
Krimi

Mor og datter dømt: Smuglede kokain til Danmark

Folkene bag
Iværksætteri

Finsk techgigant køber dansk AI-virksomhed med 50 specialister

Forælderkøb
Nyheder

Boligjagt og studiestart: Hver anden forælder overvejer at træde til økonomisk

medina
Kendte

Nu kan du komme til at bo i Medinas villa

dansk politi
Krimi

Kørte ud over klippe: Bil faldt syv meter

dansk politi
Krimi

Delte nøgenvideo af sin eks: Så gik det galt i detentionen

grafik web
Advertorial

Annonce

Sådan vælger du den rette bredbåndsforbindelse til husstanden

dansk politi
Krimi

17-årig uden kørekort på forrykt køretur: Ramte to huse

Ambassadørerne
Underholdning

Koala, kænguruer og musik: Australia Day indtog København Zoo

dansk politi
Krimi

Speeder i stedet for bremse: Så gik det helt galt på p-pladsen

dansk politi
Nyheder

Bilist på vanvittig farlig køretur gennem Øresundstunnelen

Politikere til Pride
Nyheder

Minister til kamp mod hadforbrydelser: Øget fokus på muslimer

Gustav Salinas
Kendte

Rygterne svirrer: Hvad skal Gustav Salinas nu?

fartkontrol
Krimi

Bilist kørte 126 km/t - så blev han snuppet af politiet

Hvidovre fans
Sport

Lille Malthe blev hånet online - så trådte en ægte fodbold-fan til

dansk politi
Krimi

13-årig trak kniv: Mente at mand talte med de forkerte

Yahya Hassan
Underholdning

Kan du huske Yahya Hassan? Nyt teaterstykke fortæller hans historie

screening bøgerne
Nyheder

Vold mod de yngste børn skal opdages tidligere

Pia Olsen Dyhr
Nyheder

45 kommuner ønskede penge: 22 får del i pulje

Retten i Viborg
Krimi

Dom i Gjern-sagen: Kvinde får 12 år

Køge brand
Nyheder

Kæmpe brand kunne lugtes langt væk

still fra serien
Film og TV

Snart kan du komme med ned i Danmarks dybeste hemmelighed

folkemøde
Nyheder

Børn og unge skal selv forme deres omgivelser

Boligbyggeri
Nyheder

Aarhus bygger: 4.200 nye boliger på vej

politiserien
Film og TV

Seerne får mere Politijagt: Ny sæson er på vej

Glade, danske sølvmedaljevindere ved Montane Adventure Race EM Foto: Martin Paldan for Montane Adventure Race EM
Sport

Dansk dobbelttriumf ved EM på Sjælland

malte Ebert
Underholdning

Malte Ebert går stort: Her kan du opleve ham

gåtur
Sundhed

Mandag starter kampagne med fokus på hjertet: Så lidt skal der til

Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark
Iværksætteri

Ny analyse viser skævhed i dansk erhvervsliv

boliger
Nyheder

Op mod 4000 nye almene boliger på vej i København

brande i Avila spanien
Nyheder

Danmark løber for Spanien efter voldsomme skovbrande

Nyhedsbrev grafik
Generelle nyheder

Få vores nyheder direkte i din indbakke

Take that
Underholdning

Husker du dem? Kæmpe 90'er-navn klar til Tinderbox

Mørke online fællesskaber grafik
Krimi

Mænd deler overgreb mod bedøvede partnere online: Her er hele serien

Melvin
Film og TV

Dansk komiker vil hylde sine venner på TV

rejsende i lufthavn
Advertorial

Annonce

3 gode grunde til at have en erhvervsrejseforsikring

ulv skudt
Nyheder

Nye ulveregler på vej: Det bliver lettere at skyde ulve

læge
Advertorial

Annonce

Få overblik over osteopati behandling hos specialister i hele landet

Alice detektor CERN
Nyheder

Forskere skaber et mini-Big Bang: Tættere på universets begyndelse

baby med iltmaske
Nyheder

Markant fald: Over 800 færre spædbørn indlagt med RS-virus

Barn
Nyheder

Er dit barn bekymret for krig og kriser? Her er syv råd til samtalen

Penge
Nyheder

Droppede jobbet efter 30 år: Så tikkede 1,1 millioner ind

Lyngborg
Nyheder

Flyttekasser og sække strømmede ind: Nu sendes hjælpen til Ghana

Vinderen af flisen 2026
Kendte

Frederik Cilius hædres med særlig pris

retten i glostrup
Krimi

Udlejer onanerede i lejers seng - nu er han dømt

Gnags
Underholdning

Alle vil se Gnags: Billetterne rives væk

politi dansk
Krimi

Stak mand syv gange med kniv: Får seks års fængsel

Bandholm Hotel
Nyheder

Nye påstande om Faderhuset: Nu reagerer politiet

dansk politi
Krimi

Genkender du dem? Politiet beder om hjælp efter indbrud

retten i Roskilde
Krimi

Ansat tog halsgreb på mindreårig - nu er han dømt

ældre
Nyheder

Patienter venter for længe på svar om demens

Lejligheder
Nyheder

Boligproblemer: Huslejen er højere end SUen

dansk politi
Krimi

Fulgte lastbiler med GPS: Nu udvises han for bestandig

cykler
Nyheder

Specialarbejdere langer ud efter københavnske el-delecykler

Ruth Evensen/Ruth Kristiansen
Nyheder

Medstifter af Faderhuset bryder tavsheden

Birgitte Alme og Lars Rytter
Debat

DEBAT: Reality-deltagere skal klædes ordentligt på

hæk
Advertorial

Annonce

Ligusterhække fra Dansk Hus & Have Service giver haven en klassisk og enkel afgrænsning

Restauranten
Mad og drikke

Ny restaurant sigter efter Michelin-stjerner

dansk politi
Krimi

Tre mænd anholdt: Politiet kæder dem til to knivoverfald

dansk politi
Krimi

Bilist snakkede i mobil - politiet kørte bag ham

Is
Nyheder

Her er danskernes sommer-favoritsnacks

tørre øjne
Sundhed

Tørre øjne efter skærmtid? Denne simple regel kan hjælpe

dansk politi
Krimi

17-årig jagtet med kniv på skole: Politiet søger vidner

Kongelige Norge - Harald go Haakon
Kongelige

Kong Harald er død - flaget går på halv stang i Oslo

retten i Roskilde
Krimi

Teenagere brændte udviklingshæmmet med cigaret og filmede det

Myrdet mand
Krimi

Politiet offentliggør nu billeder af dræbt mand - Genkender du ham?