DET ER rigtig svært for mig at skrive noget om folkeskolen lige nu, som ikke er præget af overenskomstforhandlingerne og undersøgelseskommissionen. Samtidig hænger det mig langt ud af halsen. Jeg bliver så træt og ked af det, når velmenende naboer ønsker ‘tillykke med det fine OK-resultat,’ når jeg slet ikke er tilfreds med, at vi stadig ikke har en arbejdstidsaftale.

Derfor har jeg valgt at fokusere på noget helt andet. En solstrålehistorie, som overhovedet intet har med ‘synlig læring’, ‘åben skole’, ‘trivselsmålinger’, kommunale projekter eller ‘læringsplatforme’ at gøre.

En historie, der kulminerer i, at 18 8. klasseselever løber i parkstafet i Roskilde i aften.

Initiativet er vokset frem nedefra. Det er altså ikke et storstilet projekt sat i værk af kommunen eller andre interessenter. Dem er der ellers nok af - nogle gange så mange, at man som lærer slet ikke kan nå sine egne projekter. Dem man brænder for, og hvor man har tilpasset det til sin klasse - nej det her opstod som en idé hos en idrætslærer.

DA MIN kollega i starten af året foreslog et løbeprojekt i idræt for 8. årgang med deltagelse i parkstafetten tænkte jeg, at det får han ikke mange til, men jeg bakkede op om projektet, og sammen har vi udviklet det, så eleverne også fik løbelektier for. Det er sin sag at få omkring 75 14 årige til at løbe i deres fritid, men med de sociale mediers hjælp fik vi alligevel de fleste til at gøre det. I vores facebookgruppe '8. Årgang løber' dokumenterer eleverne nemlig deres lektier med små film eller billeder af diverse løbeapps. Jeg er hamrende stolt af dem, for da vi startede forløbet, var der gråd og tænders gnidslen for mange, men hen over ugerne har flere og flere elever taget løberiet til sig, interesserer sig for deres løbetider og for hvor meget de har forbedret deres tid siden sidst.

Og tiderne forbedres virkelig. Vi ser på den enkelte elevs fremskridt - her er eleverne også rigtig gode til ikke at måle sig med hinanden, men kigger på deres egne tider. Vi taler om, at for dem, der løb hurtigt fra starten af, er selv små forbedringer virkelig stort. Piger fra min egen klasse, som udtalte, at de hader at løbe, har skåret 5-10 minutter af siden vi startede.

Til at begynde med var der stor modstand på fra mange. Både det at skulle løbe, var en udfordring for mange. Det kan være svært at blive svedig og rød i hovedet, når man helst vil være selfielækker hele tiden, eller hvis man ikke er vant til at få syre i benene og blive forpustet, som mange af eleverne på årgangen ikke bryder sig om. En ramadan har også været en udfordring for nogle elever, men de overkom det og tog vores udfordring op.

I DISSE eksamenstider, hvor alt handler om gennemsnit, og hvor mange 12-taller man har fået, så frydes jeg virkelig over at se disse unge mennesker gå op i noget helt andet. Den indbyrdes konkurrence er blevet sat til side frem for personlige mål. Sådan burde det altid være i skolen, men her er det virkelig lykkedes.

Det er et bevis på, at når lærere får frie hænder og tid til at sætte deres egne projekter i vandet, så spirer det bedste frem i både lærere og elever. I aften vil jeg heppe på de 18 løbere - desværre fra mine egne børns skole, da jeg skal til forældremøde der - men i ånden vil jeg glædes over det sammenhold og den styrke, det viser, når der i Roskildes parkstafet i aften deltager hele 4 hold med 18 løbere fra 8. klasses seje løbere.