Mange tager evnen til at gå for givet - for det er jo bare at sætte den ene fod foran den anden.
Men faktisk er der flere ting, man med fordel kan tænke over, siger Lisbeth Olesen, der er bevægelsespædagog og gåvejleder med kurser hos blandt andet DGI, Ældre Sagen og Godtvedinstituttet.
- Mange går på automatpilot og mærker først efter, når kroppen gør ondt. Men ligesom med løb, gymnastik eller alle mulige andre motionsformer kan man arbejde med teknikken, siger hun.
Gå med vægten fortil
Første øvelse kunne være at tænke over fodens kontaktflade med jorden og den måde, du fordeler kropsvægten henover foden.
Mange går eksempelvis med vægten for langt tilbage.
- Øv dig i stedet i at lægge vægten frem på forfoden, når du lander - og sætte af med storetåen, når du løfter foden igen, foreslår Lisbeth Olesen.
På den måde bevæges kropsvægten i et naturligt rul henover foden. Derved aktiverer du flere muskler, og du skåner knæleddene for unødvendige stød - såkaldt impact.
Et andet råd lyder, at du skal sætte det lange ben bagud - fremfor at sætte det lange ben foran.
- Tænk på det som et svømmetag: For at komme frem, skal du trække og bruge muskelkraft bagudrettet, forklarer Lisbeth Olesen.
Tænk også over resten af kroppen.
Mange har oplevet, at gåturen sætter sig som lette spændinger i lænd eller skuldre. Her kan armenes sving være et godt fokuspunkt.
- Prøv eksempelvis at rotere hånden let, så du giver tommelfingeren et lille tryk bagud, når du samtidig svinger armen bagud. Det kan rette op i skulderleddet og afhjælpe de spændte skuldre, nævner Lisbeth Olesen.
I det større perspektiv vil det også være godt at flette gang ind som sin transportmotion, foreslår Bente Klarlund, der er overlæge på Rigshospitalet og klinisk professor ved Københavns Universitet.
- Der er intet i vejen for at gå i fitnesscenter to gange om ugen. Men mange blokerer enten totalt eller falder fra. Derfor kan det være en fordel at flette motion ind i den daglige rutine som noget, man bare gør, siger hun.
30 minutter: 30% mindre risiko for død
Et regneeksempel kan være, at du hver dag går to kilometer til og to kilometer fra arbejde.
På en uge vil det blive 28 kilometer, du "automatisk" har fået i benene. Hvis det skal hentes på to ugentlige ture i motionscentret, skal du løbe eller gå 14 kilometer hver gang - hvis du overhovedet kommer afsted.
Netop derfor er transportmotionen genial til nybegyndere.
Og forskning viser, at bare 30 minutters rask gang om dagen reducerer risikoen for en tidlig død med 30 procent.
- Jo længere man går, jo bedre. Men den største effekt kommer, når man går fra nul til noget, forklarer Bente Klarlund.
Herfra kan du altid bygge på.
Det vil eksempelvis være optimalt for kondition og kredsløb, hvis du indlægger nogle højintense intervaller, hvor pulsen kommer helt derop, hvor du oplever at blive forpustet.
- Det behøver ikke at være avanceret. Det kan være, at man går nogle bakketure i kuperet terræn - eller løber hen til næste lygtepæl, nævner Bente Klarlund.
/ritzau fokus/
Af Cecilie Lyngberg, Ritzau Fokus