Arne Lago von Kappelgaard skriver i et læserbrev her i Nyhedsavisen i går, at »muslimer er stridbare«, og at de »tilsyneladende er født med et gen, der gør dem evigt utilpassede og stridbare, og som gør, at uanset hvor de slår sig ned, så søger de konfrontation med det omgivende samfund.«
Det var dog en uhyre unuanceret og fordomsfuld påstand. Giv dig selv mulighed for at møde nogle flinke muslimer i dit lokalsamfund, snak med dem og lær dem at kende. Gad vide om det ikke ville kunne rokke lidt ved dine holdninger.