YouTube, Facebook og Instagram hitter. Også blandt mindre børn, der kan bruge mange timer på at scrolle ned over farverige fotos og fængende videoer.
Men børn og unge kan have svært ved at afkode, hvornår der er tale om betalt indhold eller skjult reklame fra deres digitale forbilleder.
Hele aldersgruppen fra 8 til 18 år "har en ganske ukritisk tilgang til brugerindlæg på nye digitale medier som YouTube, Facebook og Instagram", fremgår det af en rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på baggrund af undersøgelser fra ekspertudvalget for børn, unge og markedsføring.
- De unge tænker heller ikke over, at brugerne, der skriver disse indlæg, kan have specifikke interesser på spil, for eksempel fordi de får gaver tilsendt af erhvervsdrivende og derfor har en interesse i at skrive om de tilsendte gaver, lyder det i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport og videre:
- Brugernes indlæg opfattes i høj grad som autentiske ytringer, hvor rigtige personer fortæller om deres oplevelser uden filter.
Det giver god mening at starte tidligt med at lære børnene at være kildekritiske, for danske børn er blandt de yngste brugere af internettet, siger Lone Hejlskov Munkeberg, projektleder i Medierådet for Børn og Unge.
- Kildekritik er afgørende for en positiv og tryg tilstedeværelse online. Det er ikke alene afgørende for børn og unge, det gælder også for os voksne, siger Lone Hejlskov Munkeberg og tilføjer:
- Tal om, og vis eksempler på, at ikke alt, man møder på nettet, er sandfærdigt. Lær dem at undersøge kilder. Hvem er afsender? Overvej, om det, der læses eller ses, fremstår troværdigt. Man kan eventuelt vise eksempler på, hvordan man igennem tekst, billeder og film kan manipuleres.
Steen Søndergaard, lektor på pædagoguddannelsen på UCC, mener, at man bedst gør sit barn opmærksom på problematikken ved at vise dem eksempler, hvor man selv har været i tvivl om, hvorvidt det er reklame.
Det kan for eksempel være et billede på Instagram eller Facebook, hvor der indgår nogle produkter. På den måde bliver det ikke en løftet pegefinger til barnet, men derimod et oplæg til en samtale om, hvornår noget er reklame.
- Man kan vise nogle eksempler og sige: Prøv at se det her, der var jeg lige ved at blive snydt af en reklame. På den måde er det ikke belærende over for børnene. Man viser børnene, at selv jeg som voksen kan have svært ved at agere her, fordi der er nogen, der prøver at sælge noget, siger Steen Søndergaard.
Fakta: Overvejelser til barnet
- Næste gang du er på YouTube eller Instagram, så prøv at lægge mærke til, hvor mange produkter der bliver vist eller omtalt.
- Prøv, om du kan gætte, hvem der står bag produkterne. Hvem kan have en interesse i at vise dem? Hvem tjener penge på det?
- Tænk over, at der ikke er samme krav til en blogger, der roser et produkt, som til en traditionel reklame.
Kilde: Pelle Guldborg Hansen i undervisningsmaterialet Social Star.
/ritzau/FOKUS