Der er rygning forbudt i klasseværelset. Men bortset fra det, går eleverne på Detroit's Cannabis College i USA med snuden i hamplanter dagen lang.
De er nemlig i gang med at uddanne sig til gartnere med speciale i hash - en uddannelse, der blev skabt, efter hash blev gjort lovligt som lægemiddel i staten Michigan i USA.
Derfor er det heller ikke unormalt at se skolens elever sniffe blade, diskutere hvordan man inhalerer bedst og hvilke planter, der virker bedst. Undervejs får de undervisning af gartnere, læger og advokater, der lærer dem at dyrke, forarbejde og i sidste ende sælge hamp-medicin.
Derfor tilbringer eleverne det meste af dagen med at rode i hampplanterne og lærer også de bedste tricks til at gemme det i deres egne fremtidige gartnerier, så deres hash ikke falder i hænderne på kriminelle. Det skriver guardian.co.uk.
Uddannelsen er hurtigt blevet voldsomt populær og udsteder omkring 1000 eksamensbeviser om måneden.