Fred Jayson har ikke haft en sygedag i over 10 år. Det har hans kæreste Tina for øvrigt heller ikke. For familien Jayson var blandt de første til at få indopereret mikrorobotter i kroppen. Dengang skulle man selv betale det hele, men i dag er det gratis. Det er nemlig langt billigere for staten at forebygge end at indlægge.Freds krop beboes af 37 forskellige typer robotter, der hver især overvåger eller scanner efter bestemte ting. De celleopbyggede robotter måler blodsukker, bakterier og vira og kan tilmed selv slå småskavanker ned. Samtidig renser metalrobotterne blodet.Siden mikrorobotterne vandt frem i 40 erne er den generelle sundhed skudt i vejret. Langt flere sygdomme diagnosticeres langt tidligere, og kombineret med lægevidenskabens andre landvindinger er det også blevet nemmere at behandle mange af de sygdomme, som Fred Jaysons bedsteforældre og forældre sloges med.

Flere typer brystkrft

På Freds side af familien har kvinderne haft problemer med brystkræft. Freds mormor døde af det, og Freds mor mistede et bryst. Heldigvis er den slags fortid i dag. Fred og Tinas datter Maria fik konstateret forstadiet til brystkræft 18, da hun var 12 år gammel. Efter lægerne blev i stand til at adskille de forskellige former for brystkræft, har behandlingen af sygdommene været relativ enkel. Heldigvis gik det også glat for Maria der ikke har fået nogen men.

Ressourcer til forskning

Takket være den øgede robotovervågning i kroppen er der blevet frigivet enorme ressourcer til forskning og bedre behandling. Det har betydet, at sundhedssystemet har fået et gevaldigt løft. Patienterne er langt mere kritiske og tvinger lægerne til at gå meget mere i dialog med dem, end de ældre generationer gør. Freds mor har langt om længe lært selv at have undersøgt sine symptomer, før hun konsulterer læge, enten via kommunikationsvæggen eller på lægekontoret.

HIV-vaccinen er kommet

Et af de største gennembrud lægevidenskaben har gjort, har dog ubetinget været HIV-vaccinen. I dag snakker man kun om HIV i forhold til u-landene, hvor enkelte diktatorer og grådige medicinalfirmaer i fællesskab sørger for, at sygdommen endnu ikke er udryddet. Det er svineri, intet mindre, mener Fred Jayson. Men i Danmark er der ingen, der dør af AIDS længere. Til gengæld er der kommet en ny trussel til: FTD-Beta, der oprindeligt var en sygdom, der kom fra fisk. Den blev opdaget i 2043, og endnu har ingen fundet en kur, selvom sygdommen kræver flere og flere ofre. Det er uklart, hvordan den smitter, men fiskesalget er styrtdykket på grund af frygt for sygdommen.

Reservelegemer dyrkes

Alligevel er gennemsnitsalderen skudt i vejret, og det er slet ikke usædvanligt, at 100-årige er i fuld vigør. Fred regner da også med at have sin mor omkring sig i mindst 15 år endnu, selvom hun er 90 år gammel.For da hendes hjerte begyndte at svigte, da hun var 86, trådte videnskaben endnu en gang til med en hjælpende hånd. Eller rettere sagt et hjælpende organ. I dag dyrker man nemlig menneskehjerter i grisekroppe, som så kan transplanteres. Det har skabt en del røre, efter at animotion-maskinen har sat menneskene i stand til at tolke og forstå dyrs tanker. For selvom maskinen endnu kun virker på fisk, så forudser opfinderne, at folk vil væmmes ved at bruge dyr i medicinal- og fødevareindustrien, når det bliver alment kendt, at de har mange af de samme følelser som os.Foreløbig spiser Fred sine kødspecialiteter med god samvittighed. Men hvor længe han kan blive ved med det, aner han ikke.