Han var stille og roligt i gang med at varme op, da et spyd pludselig ramte ham i ryggen.
Den franske højdespringer Salim Sdiri måtte i al hast køres på hospitalet, da han fredag aften blev ramt af et spyd, som en finsk spydkaster få sekunder forinden havde sendt afsted.
Episoden fandt sted under IAAF Golden League-stævnet i atletik i Rom. Det skriver BBC.
Den finske spydkaster Tero Pitkamaki gled netop som ahn skulel til at kaste sit spyd. Det blev derfor sendt i en helt anden retning end planlagt og ramte ved et uheld franskmanden i ryggen.
Salim Sdiri er dog uden for livsfare, lyder det fra hospitalet.