For tredje gang på blot en måned har telefonkaos stort set lagt lægevagten ned i Syd- og Sønderjylland samt på Fyn, skriver JydskeVestkysten på sin netavis.
TDC er i gang med at rette de fejl, der er skyld i problemerne. Men indtil fejlen er fundet og rettet, er det svært at komme igennem til lægevagten.
Chefen for lægevagten i Region Syddanmark, Ole Holm Thomsen, opfordrer borgerne til at henvende sig uden aftale i
lægevagtkonsultationerne på sygehusene i Syd- og Sønderjyland samt på
Fyn, der i denne specielle situation er permanent bemandede.
I februar var lægevagtens
telefonsystem ned i næsten tre timer og i påsken var det i fem timer
umuligt at ringe til lægevagten.
Hold øje med situationen på Region Syddanmarks hjemmeside