Verdenspressen var på en anden ende, da 33 minearbejdere forleden blev reddet op fra det mørke, hvor de havde befundet sig i 69 dage.
Efter redningen blev de alle bragt direkte på hospitalet, hvor lægerne skulle tjekke dem fra top til tå efter det næsten måneder lange fangeskab i dybet. Ti eller mere er nu udskrevet, skriver bbc.co.uk.
Landets sundhedsminister Jaime Manalich siger på et pressemøde, at alle mænd er i god form bortset fra problemer med tænderne og øjnene.
Den ældste af de tidligere indespærrede mænd er Mario Gomez på 63 år. Han har fået penicilin for en akut lungebetændelse. Bortset fra det, har også han det efter sigende fint.
Men mændenes psykiske tilstand er altså en anden sag, skriver BBC på sin netavis.
Det er ikke mange detaljer, minearbejderne har fortalt til medierne, men en af chilenerne, Juan Illanes, beskriver dog, at især de første 17 dage var hårde, fordi ingen endnu vidste, at de var overlevet. Men mere fortæller han ikke. Til gengæld ønsker han sig stilhed og ensomhed.
Hvornår de næste bliver udskrevet vil sundhedsministeren ikke sige.