Mange opereres uden grund.
Det mener flere praktiserende læger, der i Jyllands-Posten kommer med en advarsel.
Der bliver lavet for mange unødvendige operationer for småskader, der ville gå over af sig selv.
"Mens det for 10 år siden var en stor opgave at presse på for at få en operation, er den vigtigste mission for mange praktiserende læger i dag at holde lidt igen," siger læge Jens Rosbach fra Kolding til avisen.
Udviklingen er bekymrende mener foreningen Danske Patienter.
"Problemer er i første række, at der bliver behandlet nogle patienter, som ikke har behov for behandling," siger formand Lars Engberg og bekræfter tendensen.
Der er specielt sundhedsforsikringerne, der giver adgang til operation på et privathospital, som i følge lægerne fører til unødige operationer.
"Hvis man tager det fra en kapacitetsbetragtning, så er det klart, at der er nogle andre i systemet, som må vente lidt længere på en behandling," mener Lars Engberg.
Formanden for privathospitalerne afviser problemet.