Alt for mange danskere risikerer at udvikle svære depressioner, fordi de praktiserende læger kun i 50 procent af tilfældene formår at stille den rigtige diagnose, mener Psykiatrifonden.
Lægerne skal blive bedre til at benytte sig af de måleredskaber, der har været tilgængelige siden 2003, lyder opfordringen. FRR0
»Hvis lægerne bruger de valide måleredskaber som depressionsskalaer, vil de i højere grad kunne opfange depression på et tidligt tidspunkt,« siger psykiatrifondens formand, overlæge Jes Gerlach.
Men formand for Praktiserende Lægers Organisation, Michael Dupont, afviser kritikken.
»Måleredskaber kan være udmærkede til nogle patienter, men bestemt ikke alle. Og de kan ikke erstatte lægernes gode kendskab til patienterne og deres livsforhold,« siger han.