Børn risikerer at skulle fortælle deres forældre om alvorlige sygdomme, fordi der måske ikke er råd til at betale en tolk til at oversætte for lægen.
Sådan lyder et af kritikpunkterne fra de danske lægers interesseorganisation, Lægeforeningen, til det omstridte tolkegebyr, der blev indført forrige sommer.
Diskussionen om tolkegebyret er blusset op igen, da gebyret ifølge DR er en underskudsforretning i millionklassen.
Regionerne har i et års tid nu opkrævet et gebyr på mellem cirka 200 og 1700 kroner, hvis en patient, der har boet i Danmark i mere end tre år, har skullet bruge en tolk hos lægen eller på sygehuset.
Men mange af regningerne er ikke blevet betalt. Det efterlader regionerne med ubetalte regninger for cirka seks millioner kroner, skriver DR.
Blandt andet derfor ønsker flere partier, at man afskaffer gebyret. Det møder opbakning hos Lægeforeningen.
- Tolkegebyret er et misfoster, der truer patientsikkerheden og kvaliteten hos patienterne.
- Det betyder mange gange, at patienterne slet ikke møder op eller har deres børn med til at tolke samtaler om alvorlige sygdomme.
- Det kan vi altså ikke være bekendte i det danske sundhedsvæsen, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.
Tolkegebyret blev sidste år vedtaget af VLAK-regeringen med opbakning fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.
Over for DR siger Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn, at der er flere fordele end ulemper ved tolkegebyret. Han peger blandt andet på, at det kan hjælpe til med integrationen.
Den udmelding køber Andreas Rudkjøbing imidlertid ikke.
- Spørgsmålet om integration bygger på en fuldstændig forkert præmis. For hvis man er svært syg, måske endda traumatiseret, så har man slet ikke de helbredsmæssige forudsætninger for at lære dansk.
- Det er så de mennesker, man straffer økonomisk for ikke at være i stand til at tilegne sig et nyt sprog. Det synes jeg simpelthen ikke er rimeligt, siger formanden for Lægeforeningen.
I Folketinget vil De Radikale, Enhedslisten og SF have tolkegebyret skrottet i forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger.
/ritzau/