Endnu en dopingskandale ryster cykelsporten.
Den tyske læge Andreas Schmid har indrømmet, at han hjalp cykelryttere på det tyske cykelhold Team Telekom med systematisk doping fra midt i 1990’erne.
Afsløringen er blot én i en lang række bekendelser om doping fra folk med tilknytning til cykelsporten.
- Jeg indrømmer, at jeg siden midten af 1990 erne har hjulpet enkelte ryttere med doping, sagde Andreas Schmid i en personlig erklæring ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.
En anden tysk læge for Team Telekom, Lothar Heinrich, har også indrømmet at være involveret i doping på holdet.
Den danske cykelrytter Bjarne Riis kørte netop for Team Telekom, da han i 1996 vandt Tour de France. Riis nægter alle anklager om doping, men har flere gange været i pressens søgelys for doping.