Hundredvis af danske patienter kan gennem et år have fået en ringere behandling for deres hjertestop, end de burde have fået. Det kan have gjort konsekvenserne af hjertestoppet værre end nødvendigt.

Sidst i 2005 blev retningslinierne ændret. Siden da har hjertestop blandt andet skullet behandles med færre elektriske stød og mere hjertemassage. Men på fire ud af ti danske hospitaler er anbefalingerne aldrig nået frem til den medicinske forvagt, som er den læge, der tager imod hjertepatienterne, når de bliver indlagt på hospitalet.

Det viser de foreløbige resultater af en rundringning til landets 70 hospitaler, som en forskningsgruppe på Rigshospitalet foretog i november.

- Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken og sige, at menneskeliv kunne være blevet reddet, men man øger i hvert fald ikke overlevelseschancerne ved at behandle på den gamle måde. Først når vi har fået nye undersøgelser kan jeg sige præcis, hvad det betyder, siger Dan Isbye, læge og ph.d.-studerende på Rigshospitalet.

Hvert år falder 3.500 danskere om på gaden med hjertestop, men selvom alle hospitaler gerne vil give den bedste hjælp, så tager det tid at ændre hverdagen. Det fortæller Ulla Pedersen, sygeplejerske på Sygehus Sønderjylland, Aabenraa, som netop har indført retningslinierne.

- Alle plakater skal skiftes ud, alt informationsmateriale skal skiftes ud, maskinen, der giver stød, skal sættes op til nye standarder og så videre. Det er et stort skib, der skal vendes, mener Ulla Pedersen.

- Kan du huske dengang, hvor vi ringede 000, og lige pludselig skulle vi ringe 112 i stedet for? Tænk på, hvor lang tid det tog, før det var kodet helt ind i folk. Det er lidt det samme her, tilføjer hun.