72 mennesker til et toilet og 84 mennesker til et bad. Daglige voldsepisoder og flere seksuelle overgreb.
Sådan skitserer Læger uden Grænser situationen i flygtningelejren i Moria på den græske ø Lesbos. Ifølge nødhjælpsorganisationen er 8000 mennesker i lejren presset sammen på et område med plads til 3000.
Det medfører ikke bare trængsel om de basale faciliteter som bad og toiletter, men også store problemer med at få behandlet de mange mennesker, der har psykiske lidelser som følge af krigstraumer.
Det fortæller sygeplejerske Mie Ravnemose, som har arbejdet på Læger uden Grænsers klinik lidt uden for lejren i næsten fem måneder. I den tid har hun kun oplevet, at der er kommet mange flere flygtninge til.
- Der er utroligt mange mennesker, som har psykiske og fysiske følgevirkninger af at bo så mange mennesker på så lidt plads. Jeg arbejder primært med børn, og jeg ser børn, der kommer igen og igen med de samme symptomer, siger hun.
Desuden oplever organisationen en eskalering af volden i lejren og seksuelle overgreb som følge af den tilspidsede situation.
- Mange har også oplevet traumer på vej herhen, og så oplever de at bo et sted, hvor der fortsat er kampe og utrygt.
- Hvis børnene ikke var traumatiseret på vej herned, så har vi haft flere, der bliver det af at se, hvad der foregår i lejren og af at leve i de forhold, der er i lejren, siger Mie Ravnemose.
I foråret blev flere asylansøgere i flygtningelejren såret i sammenstød med politiet under en protest, og cirka 200 kvinder og børn måtte evakueres til et nærliggende hospital.
Ved en anden episode i marts satte en 26-årig asylansøger ild til sig selv i lejren og fik mindre forbrændinger.
Dengang blev det beskrevet, at der boede omkring 5000 i lejren. Siden er der ifølge Læger uden Grænser altså kommet mange flere til.
Læger uden Grænser vil have de skrøbelige beboere flyttet ud af Moria-lejren og hen til et sikkert sted. Desuden kritiserer organisationen EU's aftale med Tyrkiet om at stoppe flygtningestrømmen.
Aftalen betyder, at enhver, der ankommer til græske øer, returneres til Tyrkiet, medmindre de kvalificerer sig til asyl. Dog kan proceduren være langvarig. Det betyder ifølge organisationen, at folk sidder fast i lejren.
- På et lavpraktisk niveau har de her mennesker behov for lægehjælp og psykologer. Og på et større niveau bliver man nødt til at åbne op, så de her mennesker ikke sidder fast på denne her ø, siger Mie Ravnemose.
/ritzau/