Det gik Michael Jackson så meget på, at han ikke havde nogle penge, at han ikke så anden udvej end at tage sit eget liv.
Det påstår i hvert fald Jacksons læges forsvarsadvokat, der for tiden arbejder hårdt for at bevise lægen, Conrad Murrays, uskyld i forbindelse med popkongens død. Det skriver AP.
"Kernen i forsvaret vil være, at Michael Jackson var havnet i en desperat situation og traf desperate foranstaltninger, der forårsagede hans død," sagde advokat Edward Chernoff ifølge AP i forbindelse med en høring forud for selve retssagen.
"Vi tror, at på det tidspunkt, Michael Jackson døde, var han en desperat mand i forhold til sine økonomiske forhold," sagde han videre.
Vicestatsadvokat David Walgren, der fører sagen mod Murray på det offentliges vegne, mener imidlertid, at forsvareren forsøger at vildlede juryen.
"Det er en irrelevant sideting designet til at dreje juryens opmærksomhed og tilsmøre Michael Jackson," siger han.
Kilde: AP