Lægen skal holde åbent, når patienterne har fri, så man foreksempel kan komme til lægen på en lørdag som i dag.
Det mener et flertal af regionsrådmedlemmerne. Godt 44 procent af politikerne er for, mens kun 33 procent er imod. Det viser en opgørelse som Jyllands-Posten har lavet.
Også i Patientforeningen håber formand Villy O. Christensen at åbningstiderne vil blive ændret.
"Det er i første omgang hensynet til patienterne, der søger lægehjælp i det omfang, der har behov for det i stedet for at gå med en lidelse eller skavank, der forværres ved, at de ikke søger læge i rette tid," siger han til Newspaq.
Lægerne selv er imod. Næstformand i de Praktiserendes Lægers Organisation Henrik Dippern mener ikke, der er læger nok, desuden ville det kræve at overenskomsten blev lavet om.
Også formand for danske regionernes sundhedsulvalg Ulla Astman mener lægerne skal holde længere åbent.
Der er 3600 praktiserende læger i Danmark, det svarer til knap 1600 danskere pr. praktiserende læge.