Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi spærrede fredag morgen motorvej E47 i sydgående retning mellem afkørsel 42 Farø og 43 Nr. Alslev på grund af en trafikulykke, skriver Ritzau.
Motorvejen blev spærret, så en lægehelikopter kunne lande og fragte en person, der er kommet til skade, væk fra stedet.
Der var tale om en soloulykke. De nærmere omstændigheder var fredag morgen endnu ikke klarlagt. Politiet fik en anmeldelse om ulykken klokken 06.58.
Motorvejen blev genåbnet for trafik fredag omkring klokken 10, oplyser Vejdirektoratet.
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk