Det er afgørende, at Sundhedsstyrelsens vejledning om medicinsk behandling af børn og unge med psykiske lidelser bliver overholdt.

Det siger Anders Beich, som er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), der vejleder de alment praktiserende læger i Danmark.

Er antidepressiver måden at bekæmpe depression hos børn og unge på?

- Nej, det er ikke førstevalg i vores optik, siger han.

Men skulle det alligevel blive nødvendigt, så understreger han, at det er psykiatrien, der har ekspertisen til at medicinere børn og unge med antidepressiv medicin.

- For det første er det en psykiatrisk vurdering. Er der mistanke om, at en ung har nogle psykiatriske problemer, skal vedkommende i første omgang se en børn- og unge-psykiater.

- Der er ikke nogen medicinsk behandling af børn og unge, der skal startes op i en almen lægepraksis, slet ikke med antidepressiv medicin, slår han fast.

Udmeldingen kommer, efter at et internationalt studie fra Syddansk Universitet for første gang sammenligner forbruget af antidepressive lægemidler blandt børn og unge i alderen 0 til 19 år i fem vestlige lande.

Danmark topper listen foran lande som Storbritannien og USA, og fra 2007 til 2012 er antallet af danske børn og unge, der får udskrevet antidepressiv medicin, steget med 60 procent.

Undersøgelsen afslører desuden, at de fleste recepter på antidepressiv medicin til børn udskrives af praktiserende læger.

Sundhedsstyrelsens vejledning om medicinsk behandling af børn og unge med psykiske lidelser angiver ellers, at det er speciallægerne, der skal vurdere, om et barn har brug for medicin.

- Vi kan forny recepter, hvis der er kommet en ordentlig overlevering fra en børn- og unge-psykiater, som fortæller, hvordan vi præcist skal forholde os, og hvornår vi skal lave en opfølgning, siger formanden.

Desuden mener formanden, at den voldsomme stigning i brugen af antidepressiv medicin til børn og unge er et tegn på mistrivsel, og at der flere steder i landet er mangel på steder at henvise de unge med problemer til for de alment praktiserende læger.

Han vil nu nærlæse undersøgelsen og se, om der er noget, som DSAM kan og bør gøre anderledes i forhold til at vejlede medlemmerne i medicinering af børn og unge.