Tænk, hvis du kunne få fingre i Aladdins Lampe – og få alle dine ønsker opfyldt. Det ville man nok gerne betale en hel del for.
Det var i hvert fald, hvad den indiske læge, Dr. Leeak Khan gjorde. Han mødtes med en mand, som hævdede at være okkult. Og det lykkedes ham da også at ”fremmane” en ånd fra lampen. Ånden viste sig dog senere at være en anden svindler, der var med i nummeret.
Hvordan, ånden helt præcist kom frem, fremgår ikke af indslaget på den indiske TV-station NDTV.com. Men det var i hvert fald så overbevisende, at lægen indvilgede i at betale 7 millioner Rupees for lampen. Det svarer til 595.000 danske kroner.
Men stor var skuffelsen, da lægen kom hjem og trods utallige forsøg ikke lykkedes at få ånden frem. Da gik det op for ham, at han havde været udsat for et svindelnummer, og han gik til politiet.
– Gradvist begyndte de at fortælle mig om en præst, der af og til kom på besøg i deres hjem. Denne præst kunne nogle ritualer, der fremmanede ånden. De begyndte at hjernevaske mig, har doktor Khan fortalt politiet.
Svindlerne har tidligere haft held med samme nummer, og har i alt scoret en formue. Men nu er fælden klappet – de to mænd er blevet fængslet, mens politiet undersøger sagen nærmere.