»Generalt arbejder vi ud fra, at patienten altid har ret, indtil det modsatte er bevist,« siger cheflæge ved Hospitalsenheden Vest, som Herning Sygehus hører under.
Lægen understreger, at han ikke kan kommentere sagen med Line Sofie Høeg Christensen, men han beklager, at en af hospitalets patienter har haft det skidt under sin indlæggelse.
»Line og hendes familie er velkommen til at kontakte mig, og nu vil jeg spørge personalet på afdelingen, hvordan de opfatter det, der er sket«.
Cheflægen oplyser, at alle klager over sygehuset går over hans bord, og at ledelsen altid reagerer, hvis patienterne ikke har været tilfredse med behandlingen.
»Hvis noget er gået galt, så skal vi selvfølgelig lære af det,« siger Per Østergaard Jensen.